Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

En ting ad gangen

Artiklens øverste billede

”Vi skal holde op med at lave madplan”, siger min mand, der hader alle former for lister. Første hverdag efter en ferie, fast besluttet på at overføre noget af den gode stemning til de dage der er flest af, dem med arbejde, pligter og kalenderaftaler ud over det hele. ”Vi skal gå mere impulsivt i biografen”, tænker jeg og konstaterer straks, at den impuls må vente til næste uge. Farvel ferie! Goddag logistik! Jeg længes allerede efter næste ferie. Vores vinterferie var endda ikke noget at skrive hjem om. Vi var i sommerhus og hyggede os. Og det var virkelig hyggeligt… i nogle dage, men skulle jeg foretage mig så lidt til hverdag, ville jeg blive virkelig uhyggelig for mine omgivelser. Det er ikke driverlivet jeg kan længes efter. Men enkelheden. Der er noget utrolig enkelt over at holde ferie. Uanset om man er på ski, i sommerhus eller på storbyferie. Tøjet er afgjort af, hvad der er med i tasken. Aktiviteten bestemt af destinationen. Mulighederne er på sin vis begrænsede og alligevel opleves livet friere. Når vi holder ferie, er vi i høj grad indstillet på at skulle gøre en ting ad gangen. Vi giver os tid til at spise, tid til at tale sammen, tid til at læse, tid til at opleve en udstilling eller en udsigt. Jeg tror der er noget i den enkelhed, som ikke bare er sundt, men som også er befriende og en kilde til nærvær. 

Jeg vil øve mig i at gøre en ting ad gangen også til daglig. Det lyder meget let. Også lettere end det er.

Jeg vil øve mig i at gøre en ting ad gangen også til daglig. Det lyder meget let. Også lettere end det er. For mig i hvert fald. For hvis jeg ikke er meget opmærksom på at lade være, så tænker jeg næsten altid på noget andet end det jeg er i gang med. Når jeg spiller kort med ungerne, tænker jeg på at jeg skal huske at have ringet til min mor eller en bog jeg er ved at læse. Når jeg går tur med hunden, hører jeg Genstart eller en lydbog i dobbelt tempo. Når jeg skriver prædiken, tjekker jeg min mobil hvert femte minut. Når jeg sidder i et møde, tænker jeg på hvad vi skal have at spise om aftenen. I køen i supermarkedet læser jeg nyheder. I bilen taler jeg i telefon. Jeg kunne blive ved. Det vil kræve meget af mig at nøjes med at gøre en ting ad gangen. Jeg lykkes bedst med det efter et par fridage. Så kan jeg læse i en bog, uden at lade mig distrahere. Så kan jeg tale sammenhængende med min familie og venner, uden at have tankerne et andet sted. Så er jeg både skarpere og mere nærværende. Det er lidt beskæmmende, at der skal en ferie til at give mig ro til nærvær og fokus. Det vil jeg øve i mig i skal være anderledes. En faste fra at multitaske. I øjeblikket er vi gang med den kristne fastetid. Traditionelt varer den 40 dage. Fraregnet søndage, betyder det at fasten begynder onsdag efter fastelavn og varer frem til påskedag. Hele ideen med faste er at give afkald på noget, for at skærpe ens nærvær i forhold til Gud og andre mennesker. Ofte faster man fra alkohol eller kød, eller noget andet man sætter pris på. For mig giver det mere mening at øve mig i, at gøre en ting ad gangen. Det er en udfordring. Jeg tager den et skridt ad gangen!

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.