Havneudvidelse kan give tab og skader på samfundsværdier for flere milliarder

I kommunens og havnens omfangsrige materiale om ansøgning til udvidelsen har jeg ikke set en samlet oversigt over tab af natur, skader på vandmiljø og på mange andre samfundsværdier. Der indgår en smule i stil med tab af herlighedsværdier, og så at kan man udplante ålegræs for vandmiljøet efterfølgende.

Vi er mange borgere i Aarhus, der forventer, at byrådet - inden det foretager en endelig beslutning – tilvejebringer en samlet oversigt over de omfattende tab og skader, som forskellige udgaver af en havneudvidelse har. Her kan den nye model for Danmarks grønne BNP bruges til inspiration.

En udvidelse af Aarhus Havn risikerer at medføre omfattende forringelser, tab og skader. Tab og skader afhænger af størrelsen af udvidelsen og en eventuel ydermole. Op til Byrådets stillingtagen i 2023 er dukket flere alternativer med en knap så stor udvidelse, som Aarhus Havn ansøger. Det er afgørende vigtigt for vandmiljøet og naturen, at deponering af sediment og havneslam i Aarhus Bugt samt råstofgravning i Kattegat undgås. I den sammenhæng bør en ny ydermole afgjort undgås og inddragelse af bugt til ny havn minimeres mest muligt.

Inden Byrådet eventuelt vedtager en havneudvidelse, er det bydende nødvendigt at have et overblik over tab og skader. Her er det så heldigt, at kommunen kan lade sig inspirere af finansminister Nicolai Wammen og klimaminister Lars Aagaard, der 27. januar 2023 offentliggjorde et nyt, grønt bruttonationalprodukt (BNP), der i en model netop inddrager naturen, herlighedsværdier og vandmiljøet (og dermed også bugten!) i regnestykket af samfundets økonomiske aktiviteter. Med de store tab og skader på samfundsværdier, der er tale om og hvoraf nogle beskrives i det følgende, bør det være i alles interesse med det nye grønne BNP at få et overblik over omfanget; er det to, fem eller flere milliarder kr., som forskellige alternativer får som konsekvens?

Havnen ansøger om deponering af sediment og havneslam på 1,8 millioner m3 materialer. Det svarer til, hvad der kan være på en ubrudt række af lastbiler kofanger ved kofanger fra Aarhus og ca. 1.000 km ud i verden. Mange kvadratkilometer af bugten og dens økologiske tilstand påvirkes negativt. Biodiversitet og vandmiljø forringes. Omkostninger til at komme op på niveau med den nuværende tilstand inden deponering skønnes at være et trecifret millionbeløb.

Med de store mængder sediment og havneslam, der deponeres, tilføres Aarhus Bugt samtidig næringsstoffer og andet guf. Fagfolk vurderer, at der kan være tale om op til 2.400 tons alene af kvælstof. Hertil kommer andre miljøfremmede stoffer. Til sammenligning koster kvælstof fra landbruget 1300 kr. pr. kg at fjerne ved etablering af vådområder på land og fra renseanlæg i størrelsesordenen 50 kr. kg. Disse omkostninger har landbrug, stat og forsyninger løbende. Når kvælstof først er tilført ved klapning, er ingen rensning mulig, og her rækker udplantet ålegræs som en skrædder et vist sted. En tilsvarende pris for fjernelse af den ved havneudvidelsen tilførte mængde til bugten ville indenfor landbruget koste 3,1 milliarder kr. og som rensebidrag ca. 120 millioner. Selv med usikkerhed på mængden af kvælstof, vil det under alle omstændigheder være et meget stort beløb.

Bugtens tilstand kan siges at være et fælles eje, som vi som borgere og samfund gennem spildevandsrensning har investeret mange milliarder kr. i at få på ret kurs. Med en havneudvidelse ud i bugten tages det åbenbart for givet, at havnen ganske gratis kan tilføre bugten kvælstof, mens alle andre betaler prisen. Normalt er det forureneren, der betaler her i landet. Den gælder desværre ikke her, hvor havneudvidelsen forudsætter at bruge bugten som deponeringsplads - tankevækkende!

Det indgår også i havneudvidelsen, at der skal oppumpes sand fra Kattegat til indbygning i den nye havn – op mod seks millioner kubikmeter. Det er værd lige at bide mærke i, at der er tale om vanvittig stor mængde. Den svarer til, at hele Rådhuspladsen i Aarhus fyldes med sand helt op til svimlende 1,7 km højde. En del af denne kolossalt store mængde skal bruges til anlæg af ny ydermole. Sandsugning af så kolossal en mængde omdanner et velfungerende havområde med marint liv til noget, der minder om et månelandskab på havbunden – tømt for liv, der kun langsomt genindvandrer, og ofte tabes permanent. Dette er et stort og alvorligt indgreb i vores havmiljø. Byrådet taler om ofte om grøn omstilling og mange danskere ryster på hovedet, når der fældes urskov i andre lande. Samtidig overvejer Byrådet lige udenfor sin egen dør at godkende en udvidelse med en ydermole, der medfører tab og skader på vores natur- og samfundsværdier i bugten og Kattegat. Denne tankegang er forældet og ikke i tråd med samfundets interesser! Her kan det nyegrønne BNP for Danmark hjælpe Byrådet med at sætte tingene i perspektiv.

En havneudvidelse – stor eller lille - vil rent fysisk sluge noget af den naturlige bugt, der bliver sløjfet for altid. Bugten er et fælles eje og hver kvadratmeter, der sløjfes, har en værdi, som koster et beløb på bundlinjen. Igen kan man hente inspiration i det nye grønne BNP.

Desuden er der tab og skader ved udvidelsens på rekreative værdier, herlighedsværdier, friluftslivet, fiskeri og andre forhold. Igen kan det grønne BNP hjælpe.

Det er underligt, at man politisk ikke reelt kobler havnens udvidelse med kommunens miljøpolitik, og hvad der i øvrigt foregår indenfor biodiversitet og bæredygtig udvikling i dagens Danmark.

For at tage et nærliggende eksempel, så er Aarhus Kommune forpligtet til at forebygge yderligere forringelser af Aarhus Bugt, når kommunen skal sagsbehandle ansøgninger om f.eks. havneudvidelse. Enhver påvirkning af bugten kan kun tillades, hvis den neutraliseres senere i planprocessen. Havneudvidelsen strækker sig langt ud over 2027, og dermed efter, at bugten skal have nået ”god økologisk tilstand”, som er politisk vedtaget af staten i henhold til EU’s vandrammedirektiv. Uagtet, at nogle interessenter kan påberåbe dig, at der er tale om en samfundsmæssig uomgængelig, vigtig udvidelse (hvilket der ikke er, da der er alternativer), så er det stadig underligt, at en grøn kommune som Aarhus ikke samtidig viser respekt for kommunens lovpligtige opgaver med at nå miljømålet for bugten indenfor de næste fire år. 

Underligt, at så mange i byrådet ikke ved handling viser respekt og omsorg for den bugt, som er et af kommunens allerstørste og elskede aktiver. I stedet for at tage opgaven på forkant, så anvendes bugten som deponeringsplads, mens skader og konsekvenser bagatelliseres.