Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Tid og evighed

Artiklens øverste billede
Niels Sander Wienke, sognepræst ved Vejlby Kirke. Pressefoto
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Stilstand er tilbagegang. Sådan sagde Philip W. Heyman. Det var ham, der grundlagde Tuborg. Der er noget indlysende rigtigt i hans udsagn. Når tiderne skifter, nytter det ikke noget at blive stående. Derfor går vi ind for vækst og udvikling. Vi jagter forbedringer og fornyelser. Vi udvider og ekspanderer.

I Vejlby kirke, hvor jeg er præst, er dørene smalle og utidssvarende. Det er et problem, når en kiste skal bæres ud. De, der bærer kisten, skal sno sig for ikke at tabe kisten på gulvet. Det rejser spørgsmålet, om vi da ikke kunne udvide dørene. Den lokale murermester kunne hurtigt ordne det. Men så let går det ikke. Nationalmuseet, som varetager de gamle kirkers bevarelse, skal give sit besyv med, inden stiftsøvrigheden kan godkende. Det er bureaukratisk og tager en evighed. Gad vide, hvor mange fornyelser det kunne være blevet til rundt om i de danske kirker, havde det ikke været for den langsommelige sagsbehandling.

I Vejlby kirke må vi derfor kante os gennem dørene. Det er besværligt, men måske er det godt sådan? Måske er det godt nok, at fortidens indretninger begrænser os en smule? Måske skal tilværelsen ikke altid formes efter, hvad der passer os bedst lige nu? På sin vis er Vejlby kirke både fejldimensioneret og malplaceret. Den ligner noget fra gamle dage.

At gå i kirke er ikke at gå på museum. At gå i kirke er at træde inden for i et hus, som er bygget af menneskehænder, for at høre et ord som fra en fjern fortid.

At gå i kirke er ikke at gå på museum. At gå i kirke er at træde inden for i et hus, som er bygget af menneskehænder, for at høre et ord som fra en fjern fortid. Det lyder måske kedeligt, for hvad har det med mig at gøre? Men kirkens ord er ikke som de andre ord, vi hører og læser rundtomkring. Kirkens ord er et ord med evigheden i. Det er derfor, du ofte vil høre præsten slutte sin bøn fra alteret med udsagnet ”fra evighed til evighed”. Det lyder smukt, og det lader os vide, at der uden om vores afgrænsede tid er en evighed, både før og efter. Det er godt at vide for os, som frygter, at livet begynder og slutter med os selv. Det er godt at vide for os, som er ved at vækste os ud over kanten.

Stilstand er tilbagegang. Det er nok rigtigt. Men som Faster Anna fra Matador bemærker om sin brors velstand: ”I har haft fremgang, men Gud er blevet borte”. Det er hårde ord. Faster Annas sortsyn må stå for hendes egen regning. Mennesker skal følge med tiden, men tiden er ikke kun en runway til lykke og vækst. Tiden er også fuld af begrænsninger. Vi må kante os igennem, for der er hensyn at tage. Men midt i det hele, midt i bybilledet, står kirken, den gamle starut, og bærer vidnesbyrd, både om en evighed, som vi ikke kan vækste os til, og om et ansvar, som omfatter mere end vores egen tid. I Vejlby kirke bærer vi vores kære ud, på bedste beskub, for det er sådan det er, livet ud. Først engang i evigheden er alle stenene ryddet.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.