Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Tak tyven!

Artiklens øverste billede
Hanne Jul Jakobsen, sognepræst i Møllevangskirken. Pressefoto
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Vi har haft indbrud mellem jul og nytår. Mens vi sad hos svigerfamilien på Fyn og fyldte maverne med æbleflæsk og sild, havde vi såkaldte ubudne gæster derhjemme. De fyldte lommerne med mine smykker. Nuvel, det er jo ikke ligefrem kronjuvelerne jeg har liggende, men for mig var det dyrebare arvestykker og kære gaver. Og når man har haft 47 fødselsdage, så kan det godt blive til noget, også selvom man ikke er dronning. I øvrigt havde de ikke taget noget særligt. Andet end en flig af vores tryghedsfølelse, måske. De havde ikke engang rodet eller haft beskidte sko på. Vi troede de havde været i drengenes tøjskabe, for der lå alt hulter til bulter, men det viste sig, at det bare var standarden der. Ja, og så tog de min computer, men heldigvis har jeg været flink til at gemme alt i skyen, så det er bare skallen jeg har mistet. Alt indhold og alt væsentligt ligger gemt et andet sted. I hjertet og i skyen. Et sted hvor, i hvert fald, de her tyve, ikke har adgang, selvom de kunne have haft godt af at læse nogle af mine gamle prædikener: Om næstekærlighed og om grådighed f.eks.… Nå, det er som det er. Jeg kan ikke gøre noget ved det, andet end at ønske mig nogle nye. 

Tyveriet fået mig til at tænke over, hvad der egentlig har værdi for mig.

Smykker er i bund og grund ikke afgørende for min livskvalitet. Det er ærgerligt, men også lidt ligegyldigt. Når alt kommer til alt. Tyveriet fået mig til at tænke over, hvad der egentlig har værdi for mig. Det kommer måske til at lyde ret helligt, men jeg tror de fleste ville komme frem til den samme konklusion. At I sidste ende, så er der intet af det, en tyv ville kunne finde på at stjæle, som vi ikke kan undvære. Det er ikke en banebrydende ny erkendelse, og jeg vidste det også før mine smykker blev stjålet. Alligevel, kom der det gode ud af tyveriet, at jeg blev mindet om det igen: Der er ingenting der kan købes for penge, der kan give mit liv mening. Det kan højest pynte det, eller gøre det behageligt. Meningen ligger et andet sted, i hjertet eller i skyen om man vil. 

Jesus er citeret for at tale om det mange gange. Alle jordiske rigdomme, vi kan samle os, er forgængelige. Samler man på kostbare tæpper, kan de ædes af møl. Juveler og guld kan blive stjålet, aktier kan blive næsten værdiløse og huspriser kan styrtdykke. Det har tiden eller fremskridtet ikke ændret på. Jesus siger: ”Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være.” Jeg er heldig at have mange dyrebare skatte i mit liv. Der er meget der er meningsfyldt – og når jeg tænker over hvad det er, så er det næsten altid forbundet med andre mennesker og med Gud. Vores liv og lykke står og falder ikke med hverken smykker eller designerlamper. Vi ved det godt, men vi glemmer det alligevel tit. Måske burde jeg sige tak til tyvene, for at give mig den lektie… men det er måske alligevel for meget at forlange. Hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være? Hvor er din skat?

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.