Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Mere end tolerant!

Artiklens øverste billede
Erik Wulff Kelstrup, sognepræst Ormslev Kirke
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

I 1920 fandt britiske soldater den ældste kendte kristne kirke i ørkensandet i Syrien. En lille huskirke, som blandt andet havde et billede af Kristus som hyrde malet hen over et dåbsbassin. Kan man tænke sig en bedre begyndelse på sit kristenliv? 

Her begynder vi da også gerne: med Kristus som den gode hyrde. Ikke mindst i vore dage, hvor vi gerne vil være tolerante og rummelige.

Jesus siger om sig selv som hyrde:

Jeg har også andre får, som ikke hører til denne fold.

Stærke ord, der lader os forstå, at vi aldrig kan have Gud for os selv. Gud er også Gud for de andre. Det lyder som ægte tolerance. Alligevel handler kristendom om mere end tolerance.

Tanken om tolerance går blandt andet tilbage til Voltaire, som i 1700-tallet oplevede et groft justitsmord. En protestantisk far var blevet dømt for at have myrdet sin søn. Sønnen var blevet nægtet at færdiggøre sit jurastudium, fordi han ikke var katolik. Det tog hårdt på sønnen. Og derfor tog han sit ejet liv.

Selvmord var dengang forbundet med meget stor vanære og skam. Så familien forsøgte at dække over dødsårsagen. Men så gik sladderen. Og en mistanke opstod, nemlig, at faren skulle have slået sin egen søn ihjel, fordi denne var ved at konvertere til katolicismen.

Man havde ingen beviser. Motivet synes også modsagt af, at faren faktisk havde tilladt en anden søn at konvertere. Dertil kom, at faren havde et alibi på dødstidspunktet. Alligevel endte det med, at faren blev dømt til tortur og henrettelse. 

Det fik Voltaire til at udgive et skrift, hvori han påviste det uretfærdige i dommen og påpegede, at det mere handlede om religiøs intolerance end jura. Skriftet åbnede folks øjne for nødvendigheden af tolerance. Et sådant overgreb på en stakkels far er ubærligt. Vi må kunne tåle at leve sammen med dem, vi er uenige med.

Alligevel er tanken om tolerance ikke uproblematisk. Som det er blevet sagt, så er grænseløs tolerance grænseløs grusom. Det handler teaterstykket ”Biedermann og brandstifterne” af Max Frisch om. Her får den godtroende hr. Biedermann nogle underlige udlejere i sin ejendom. Biedermann er meget tolerant. Så han tillader, at lejerne fylder hans loft op med benzintromler, træuld og fænghætter. Til sidst rækker hr. Biedermann dem endda høfligt en tændstik, og så futter de hele huset af.

Tolerancen har brug for grænser. Og de er faktisk ikke så lette at trække. For det betyder jo, at tolerancen har brug for intolerance. 

Det er tolerancens første problem. At den ikke rigtig rummer noget værn mod intolerancen. Hvad stiller vi for eksempel op i vort frie demokratiske land, når folk utilsløret bekæmper friheden og demokratiet? Tolerancen har brug for grænser. Og de er faktisk ikke så lette at trække. For det betyder jo, at tolerancen har brug for intolerance. 

Et andet problem med tolerance er, at den har en tendens til at havne i ligegyldighed. Det kan være meget godt at kunne tåle hinanden, men er det nok bare at tåle hinanden – at lade de andre leve på ”tålt ophold”?

Det er blevet sagt, at når vi er tolerante over for andre i politiske, etiske og religiøse spørgsmål, så er det, fordi disse vigtige områder i virkeligheden ikke betyder nok for os.

Der er da også noget, der er større og bedre end tolerancen. Noget, som aldrig bliver til ligegyldighed, men som altid er optaget af at sætte grænser, nemlig grænser for det onde. Det er kærligheden.

Hvor den tolerante siger:

»Jeg tåler dig. Du får lov at være i fred.«

Der siger den kærlige:

«Jeg vil noget med dig. Du skal have det godt. Du får derfor ikke lov at være i fred, hvis det går dig skidt. Nej, så hjælper jeg dig!«

Godt, at det er sådan, den gode hyrde er.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.