Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Kære kommunalpolitikere – der er pædagogiske konsekvenser ved de foreslåede besparelser 

»Der bør være toprincipper for den politiske vurdering og beslutning,« mener Jesper Larsen, der har ledet projekter, som har handlet om at få en skoleleder og en klubleder til at samskabe på tværs af skoletid og fritid.

Artiklens øverste billede
Rådhuset i Aarhus. Arkivfoto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix

Kære kommunalpolitikere i Aarhus Kommune! 

Hvis I vil spare 18 millioner kroner på Ung i Aarhus, heraf 12 millioner kroner på ledelse, så må der efter min bedste overbevisning og som minimum, indgå to principper for den politiske vurdering og beslutning. 

1. En faglig pædagogisk vurdering

2. Ingen sammenligning i ledelsesspændet med skoler og daginstitutioner

1. Hvad er de faglige fritids- og ungdomspædagogiske konsekvenser for større børn og unge i Aarhus Kommune ved en besparelse? Beslutning må træffes på et oplyst grundlag og kommunikeret til jer med mere end økonomisk kode og økonomisk faglighed, men med afsæt i Ung i Aarhus’ kerneopgave som er af pædagogisk og dannelsesmæssig karakter. 

Derfor bør du bede om svar på spørgsmålet: Hvad er de pædagogiske konsekvenser ved de foreslåede besparelser? 

2. Ung i Aarhus kan ikke og bør ikke sammenlignes i ledelsesspændet med daginstitutioner og skoler. Ung i Aarhus, er både en institutioner bestående af mange institutionelle klub- og ungdomsskoletilbud og samtidig en pædagogisk arbejdsform, der kan følge samt analysere det lokale levede børne- og ungdomsliv for ressourcer og problemer og på baggrund af disse analyser intervenere i mellemrummene i mellem kommunale institutioner, civilsamfund og ungdommens “gadekær. Ung i Aarhus opbygger samarbejder og netværk med mængder af institutioner, foreningsliv, Politi, og andre. Det kræver ledelseskraft at vedligeholde disse samarbejder og relationer, som kan være over 30 samarbejdspartnere ud over de unge selv samt deres forældre. 

Ofte har jeg ledet projekter, som har handlet om at få en skoleleder og en klubleder til at samskabe på tværs af skoletid og fritid. Altid startende med at hver part bliver klogere på hinandens ledelsesopgaver. Skolelederen leder en skoles kerneopgave ofte italesat som ledelse af læring, udvikling og dannelse for de elever som er på skolen i tidsrummet 8.00 - 14.00 200 dage om året. 

Klublederen eller ungdomsskolelederen vil sige at hun leder læring og trivsel i et forebyggelsesperspektiv og med afsæt i unges egne engagementer i livet, deres leg og børne- og ungdomskulturer og med fokus på alle større børn og unge, ikke kun dem som kommer i klubben som institution, men alle og på tværs af skole- og fritidsdistrikter i et lokal-, område/distrikt og bydækkende perspektiv. 

Når skoleledere hører om disse ledelsesopgaver og måder hvorpå denne ledelsesopgave foregår igennem et 24x7x365 perspektiv får de en vis respekt, og ikke sjældent siger skolelederne “godt vi har jer” 

Men! 

Det betyder, at man ikke direkte kan sammenligne ledelsesopgaver og antal ledelseslag, eller ledelsesspænd - da ledelsesopgaven og ledelsesgenstanden er yderst komplekst og hybrid. Der ledes både på Ung i Aarhus som institutioner og Ung i Aarhus som pædagogiske arbejdsformer i lokalområde/distrikter og bydækkende initiativer - med fokus på alle større børn og unge og deres liv som på ingen måder leves med afsæt i kommunal inddeling/opdeling af geografi.

Opfordring:

1. Få de pædagogiske konsekvenser klarlagt i forhandlingslokalet, inden du/I træffer beslutninger om besparelser. 

2. Lad være med at tro endsige lade dig forføre af fortællinger og dokumenter, som peger på og sammenligner ledelsesstruktur/ledelseslag mellem skole, daginstitutioner og Ung i Aarhus, ledelsesgenstanden er mere kompleks i det fritids- og ungdomspædagogiske område.

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.