Præsteklumme: Fred på jorden!

Hvordan var din jul? Jeg håber, at du mærkede et lille bitte glimt af fred i hjertet – midt i en verden, som er præget af så meget andet end fred! Julenat synger englene om fred på jorden, og hvor har vi da brug for den fred. 

I Gellerup får vi dagligt den gave at se verden ud fra et bestemt perspektiv. Her kan vi ikke lukke øjnene for, at verden er mangfoldig. Mennesker er mangfoldige. Vi tænker og tror vidt forskelligt, og vi har rødder og traditioner fra alle verdenshjørner. Det kan der nogle gange være et konfliktpotentiale i. Men også en gave - hvis vi vil lukke den op. 

Når det handler om Jesu fødsel og den fred, som synges ind i hjerterne med englesang denne nat, tænker og tror vi også forskelligt. 

En muslimsk ven sendte en julehilsen til mig: ”Kære Niels. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at ønske dig og dine en glædelig og velsignet jul. Jesu fødsel er en gave til kristne såvel som muslimer, og fødselsdage har det med at få os til at ihukomme fødselaren og hvilken betydning han/hun har for os! Jeg håber og beder for, at denne højtid kan være med til at skabe endnu mere glæde og fred på jorden, som der er så meget brug for”.

Sikke en smuk julehilsen. Den rørte mig dybt. 

Kristne tror, at det barn, som fødtes julenat, er Fredsfyrsten. Og når vi tror på ham, må vi gå i hans fodspor og være med til at skabe fred i verden. Og kristne tror, at han vil føre verden frem mod en omfattende fred for alle mennesker, alle skabninger, alle ting, hele universet. I nogle kristne traditioner er det blevet kaldt ”frelse”. I andre ”heling”. I andre ”fuldendelse” og endda ”guddommeliggørelse”. Det er ubegribelige og tankesprængende ord!

For muslimer er Jesus en profet, som åbenbarer Guds vilje. Og kristne og muslimer kan mødes om det ord ”fred”. Faktisk er en af betydningsaspekterne af ordet ”islam” netop fred. Vi tror forskelligt. Men vi deler drømmen om fred. Og den drøm deler vi med hele menneskeheden uanset tro eller ikke-tro eller traditioner. 

Med den fælles drøm og længsel kan vi så ikke give hinanden plads til at tænke og tro forskelligt, også om det barn, hvis fødsel vi mindes i julen? Og hver især kan vi bruge juledagene til at tænke over, hvilken betydning det barn har for mig. 

Og skal vi så ikke følge min vens eksempel og på tværs af tro og traditioner ønske hinanden en glædelig og velsignet jul og et godt nytår!