Nyt år – nye nytårsforsætter…

Når du læser denne klumme, så er de værste tømmermænd fra nytårsaften forhåbentligt forsvundet, resterne af festmiddagen spist og serpentin-resterne fra gulvet væk. 

Når vi kommer ind i januar, er vi – traditionen tro – også nogen, der plejer at få tjekket op på vores nytårsforsætter. Enten støver vi de gamle af eller finder på nogle nye, som vi så i det næste år kan plage os selv med. 

Burde jeg ikke læse flere fagrelevante bøger? Nu skal der mere broccoli på min tallerken! SKULLE jeg aldrig få trænet op til det halvmarathon? Og Maja, spis mindre chokolade – du skal ikke hjælpe den slappe hud på lårene så godt på vej. 

I kender det sikkert godt, og en behagelig løsning i forhold til at imødekomme mange af vores nytårsforsætter (i flertal!) ville være at have flere timer i døgnet. 

Trods min teologiske uddannelse har jeg dog fint kunnet regne mig frem til, at der er 1.440 minutter på et døgn. Når man tænker efter, så lyder det jo egentlig som et rimeligt antal minutter til dagens forskellige gerninger, men hånden på hjertet, så er 1.440 minutter for rigtig mange moderne mennesker slet ikke nok til vores daglige forbrug af tid. Vi kunne bruge mange flere minutter.

For der er jo så meget, vi skal nå. Vi lever i et samfund, hvor vækst og tempo er det væsentligste, og som derfor er præget af tidsoptimering, effektivisering af dit og dut og dat, tests og fokus på resultater og afkast. Et samfund, hvor stilstand derudover er identisk med tilbagegang, hvor 50 er det nye 30, hvor vi skal være smukkere i år end vi var for 10 år siden og fortsæt selv rækken. 

Det, der dog piner mig mest og som jeg kan betragte i mit arbejde med unge mennesker, er, at dette samfund – kørende i et alt for højt gear – går ud over netop de unge, som vi ellers burde passe godt på, når de nu snart skal til at tage vare på os andre. 

En halvgammel tante som jeg skal da nok klare mig igennem samfundsudfordringerne, og med en velfungerende og overbærende familie, så når man særdeles langt. Nej, det er meget mere bekymrende for de unge, der ofte sidder og fælder en tåre på mit kontor, netop fordi de ikke kan få livet til at gå op i noget, der giver mening. 

Bare alene af dén grund synes jeg, at det er på sin plads med konceptet ”Nytårsforsætter 2023 version 2.0”, hvor vi fokuserer på at være meget mere barmhjertige mod os selv, end vi er lige nu i disse tider. 

Det er som om, at vi har meget godt fat i, at man skal behandle sin næste godt, men vi har en tendens til at glemme, at vi skal behandle vores næste som os selv. 

Så i stedet for at banke dig selv oveni hovedet med nytårsforsætter, som du kommer til at have dårlig samvittighed over hele 2023 og som du derfor kan videreføre i 2024, så synes jeg hellere, at du skal overveje, om du ser på dig selv med din bedste vens milde øjne, om du giver dig selv en chance til, når du ikke har gjort det godt nok, ja, om du giver dig selv kærlighed nok i det hele taget. Dét er gode nytårsforsætter, for barmhjertighed og tilgivelse skal der til, også hvad angår dig selv. 

Hvis man har brug for et sted at høre, at man er elsket og god nok, præcis som man nu engang er skabt – uanset hvor mange nytårsforsætter, man så kommer til at pjække fra – så kan jeg afsløre, at man kan få sådan et budskab serveret i landets kirker hver søndag. Så det kan jo være, at vi ses.

Hav under alle omstændigheder et rigtig godt nytår – forhåbentligt kun med pligter og opgaver, som for dig er til at bære.