Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Undskyld, hr. Kristus«

Da jeg var barn, fejrede vi altid jul hos min mormor og morfar, der boede nede ved Juelsminde.

Jeg frygtede altid, når vi skulle til julegudstjeneste i Rårup Kirke; for det skete af en eller anden grund altid, at jeg kom til at sidde lige under det gigantiske kors, der ”pryder” nordvæggen, og hvorpå den stakkels forpinte Jesus, i det jeg husker som størrelsesforhold 1:1, hænger og lider, det bedste han kan.

Så sad jeg der år efter år og svingede med mine små ben, der endnu ikke var lange nok til at nå jorden, og prøvede, så godt jeg kunne, at lade være med at kigge op; for gjorde man det, ville man kigge lige op i hans blodige ansigt, der havde antaget sådan en nærmest grågrønlig farve – og fordi hans hoved forståeligt nok hang ned på den ene skulder, så passede det lige med, at hans blik faldt på mig.

»Undskyld, hr. Kristus« hviskede jeg frygtsomt frem for mig, for jeg kunne jo mærke, hvordan, hvis ikke hænderne havde været sømmet godt fast, han ville have peget bebrejdende ned på mig og sagt: »Det er for din skyld, din lille utaknemmelige møgunge« »Det er for din skyld det hele, Christina«!!

Har I andre også den slags juleminder, eller er det mere noget med klejner, Søren Banjomus og flettehjerter? …I behøver ikke svare; jeg ved godt, at det nok mest af alt bare er mig og mine religiøse traumer, den er gal med.

Hver gang vi tør være sårbare og komme hinanden nær, så åbner mysteriet sig en lille smule mere for os og verden bliver bedre. Jeg tror, det er det, dét handler om.

I dag ved jeg heldigvis, at det sådan set ikke er meningen, at man skal have det på den måde, når man kommer til en kirke, uanset hvem man er og hvilket ærinde, man har, men det er faktisk stadigvæk noget jeg skal minde mig selv om en gang imellem.

Billedet er i virkeligheden også fuldstændig grotesk. Se det for dig: Et lille barn, der forsigtigt forsøger at synge med på ”glade jul”, imens hun sidder under (en skulptur bevares, af) et menneske, der er blevet tortureret til døde. Men måske fordi jeg netop sad der og frygtede at se op i det fordømmende blik, forstår jeg mange af dem, der nogle gange har det lidt anstrengt med kirken og dens måde at præsentere sig selv.

Det kunne jeg have lyst til at sige en masse om, men man skal også være varsom, for nogle kristne holder af at svælge i både lidelse, sonofre, skyld og skam – og de kan så let blive vrede og sårede, hvis man forsøger at pippe om, at man nogle gange synes, det måske er lidt overvældende med det der krucifiks, og at man måske i virkeligheden troede, at pointen med hele den historie var; at korset er tomt og at al skyld er taget fra os?

Og hvis det vitterligt er dét der er pointen, så kan det jo ikke passe at Vorherre sidder forbitret i sin himmel og vrider sine hænder, som en såret forsmået selvopofrende mor, der bare venter på at hans utaknemmelige unger endelig vil vride et sølle ’tak’ af sig.

Prøv og hør’; jeg ved det ikke – og nu er det efterhånden lykkedes mig at fornærme både de faste kirkegængere og de faste kirkefornægtere, i det der skulle have været en lille hyggelig juleklumme… I kan tro, at jeg er hyggelig at få som borddame.

Jeg tror, at Gud er lys uden mørke. Uendelig godhed. That’s it. Resten kan de, hvem ”de” så end er, beholde for dem selv. Jeg tror ikke, at Gud er en person, I ved, karikaturen ’manden med skægget’. Gud er ikke en person, men ikke desto mindre virkelig og ikke bare virkelig, men selve virkeligheden, den vi lever i, ånder i og er en del af.

Hver gang vi tør være sårbare og komme hinanden nær, så åbner mysteriet sig en lille smule mere for os og verden bliver bedre. Jeg tror, det er det, dét handler om.

Glædelig jul.

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbreve for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse, find Aarhus på listen og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.