Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Lys og mørke

Artiklens øverste billede
Susanne Kristensen. Foto: Presse.

Adventstiden er en mørk tid. Allerede tidligt på eftermiddagen kommer mørket snigende, og om morgenen får det os til at tvivle på, at det er morgenens begyndelse, når vækkeuret ringer.

Det minder mere om nattens forlængelse, og det er svært at komme ud af sengene.

Advent betyder komme, og det er tydeligt, at vi alle sammen venter på noget, som skal komme. Spørger vi de mørke morgenmennesker en vinterdag, vil de fleste nok svare: Lyset.

Ole Rømer brugte engang en vending i forbindelse med lysets hastighed – han brugte ordene lysets tøven. Er det ikke det, vi mærker på denne årstid. Lysets tøven.

Adventstiden er tålmodighedens tid, vi må blive i tusmørket og vente på lyset, indtil dets tid er inde.

En af adventstidens tekster er ordene fra Johannes evangeliet: At »i begyndelsen var ordet og i ordet var Gud – og i det var menneskenes lys.«

Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det.

Det er en meget stor trøst i en tid, hvor lyset tøver. I en tid, hvor vi venter på lysets komme: At mørket ikke fik bugt med det.

Adventstidens tekster ville vel være uforståelige for os, hvis vi ikke kendte til at vente på lysets komme her i mørketiden – til at håbe fra det liv vi kender. Ligesom vi i den mørke vintertid her i Norden savner lyset – og opdager, at vi ikke selv er herre over det - sådan oplever vi også af og til i vores eget sinds mørke, at vi savner kærligheden og håbet – og må vente på deres komme - ligesom vi må vente på lysets komme.

Vi tænder selv lys i denne tid. Vi tænder hver søndag endnu et lys i adventskransen, en festlig tradition, et symbol på det kommende. Adventstiden er tålmodighedens tid, vi må blive i tusmørket og vente på lyset, indtil dets tid er inde.

Træerne, fuglene, musene og vinterhveden overlever frosten og vinterkulden – solen vender og får mere magt. På samme måde lever vi også med mørket i vished om, at vi er blevet lovet; »at lyset kan trænge mørket tilbage.«

Efter adventstidens venten at høre, at vi er Guds børn – det er lyset i mørket, og at vide, som vi hører det i velsignelsen, at Gud lader sit ansigt lyse over os – deri er der håb.

Glædelig advent.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.