Debat: Aarhus skal være tryg og tilgængelig for alle - det er byen ikke i dag
Vi bliver flere ældre og flere mennesker, som får et handicap. Derfor skal Aarhus Kommune gøre byen og oplandet tilgængelige for alle, mener byrådsmedlem Polly Dutschke (S).
En bygning eller et rum er først rigtig tilgængelig, når man uden assistance kan bevæge sig fra et sted til et andet. Det gælder uanset, om det er fysisk eller psykisk tilgængelighed.
Derfor skal både de digitale og de fysiske rammer indrettes meget mere optimalt, end de er i dag. Men det er ikke nok, at det er tilgængeligt, det skal også være anvendeligt. Anvendeligt betyder, at man udover at færdes frit i miljøet, også kan bruge det på den måde, det er planlagt. Lad mig komme med et eksempel. En elevator, der er godt afmærket og let at finde, er tilgængelig, men ikke anvendelig, hvis betjeningsknapperne ikke er lavet, så alle kan bruge dem. Og dem findes der stadigvæk mange af rundt i hele byen.
Et andet eksempel er en forelæsningssal. Den er anvendelig, når en person med et handicap kan benytte den på lige fod med sine medstuderende på skolen eller universitetet. Men den er omvendt ikke tilgængelig, hvis informationen, om hvordan man finder salen, ikke er tilgængelig for den handicappede.
Derfor er det så vigtigt, at alle bygninger, rum, byens indretning, busser og toge er tilgængelige og anvendelige. Dermed kan alle - den gangbesværede, kørestolsbrugeren, den blinde eller den psykisk syge - bevæge sig uden hjælp fra andre gennem byen. Og løsningen på hele til tilgængelighedsproblematikken er, at vi alle begynder at tænke i universel design - en tænkemåde, som afdeling for Teknik og miljø bruger i deres arbejde. Og hvor kunne det være dejligt, såfremt de øvrige magistratsafdelinger ligeledes begyndte at tænke i universel design og ikke mindst lavede handleplaner for det fremadrettet. Drømmen er vel, at alle begynder at bruge tankegangen og ikke mindst private bygherre.
- Hvad gør vi ved fortidens “ synder “ i forhold til tilgængelighed: Måske en registrering af, hvad der ikke er tilgængeligt og derefter en langsigtet plan over alt, hvad der kan og skal laves om.
- Hvad gør en person med synshandicap ved et stoppested i forhold til, hvornår næste bus / tog kører……….Skal vi ikke have en form for kommunikation ved stoppesteder, måske via en specialdesignet app. o.l.
- Hvad gør en person med stærkt høretab, når man kommer til møder, foredrag mv. uden teleslynge…. Og oplever akustikken ekstremt dårlig i rummet.
- Og hvordan oplever en person med kognitivt handicap vores store åbne pladser -og hvordan opleves vores store åbne bygninger med forhaller mv.
Alle mennesker har jo perioder i deres liv, hvor de føler sig / bliver som en person med et handicap - når man bliver ældre, kan man få gangbesvær, synsbesvær, høretab mv……nogle mennesker bliver i en overgangsperiode syge og kan også få gangbesvær, synsbesvær, hørebesvær mv….og hvad med små børn i barnevogne, klapvogne mv., mon ikke fædre og mødre har oplevet mange problemer, som mennesker i kørerstol er udsat for……….løsningen er igen, at vi laver en by for mangfoldigheden ( universel design )
Tryghed er vigtig.
Trygheden øges, hvis miljøet er letfatteligt. Det vil sige, at det er let overskueligt med en enkel planløsning. I planlægningsarbejdet for personer med et handicap er sikkerheden meget vigtig. Løsninger, der øger sikkerheden, skal derfor prioriteres højt, når der skal ske ændringer for aarhusianerne.
Det er helt nødvendigt, at vi investerer mere i tilgængelighed, for det giver flere aarhusianerne mere frihed.
Derfor skal vi som byråd sikre, at alle afdelinger i kommunen arbejder med tilgængelighed, og at man får igangsat konkrete handlinger, strategiske indsatser og sætter mål op for, at Aarhus bliver en tilgængelig og tryg by for alle.