Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Bekymrende, at man vil lukke velfungerende ungdomsklubber, når mistrivslen blandt unge stiger«

»Ønsker vi et totalinstitutionaliseret ungdomsliv fra 8-21 i hverdagene?,« spørger lokal klubleder

Artiklens øverste billede
Trine Vestergaard.

I forbindelse med Aarhus Kommunes besparelsesforslag forslås Folkeoplysningsklubberne lukket.

FO-klubberne er et foreningstilbud til unge fra 13 til 18 år, hvor der tilbydes aktiviteter og et miljø, hvor de unge kan blive klogere på sig selv og fællesskaber. FO- klubberne bygger på den folkeoplysende tanke og har eksisteret siden 1942, endvidere er de nogle af de få instanser i vore tids samfund, som er fritaget af systemets tankegang. Pendanten til FO-klubberne er at finde i den kommunale institutionaliseret sammenfletning FU, som man fra forvaltnings side ønsker skal overtage FO’s medlemmer.

Konsekvensen af dette vil betyde en endnu højere grad af indflydelse fra systemet på individers liv, da fritid og skole synes komplementære. I FU regi vil de unge ikke have muligheden for at få en pause fra systemet, da det er pædagoger og lærer, der i samarbejde understøtter dette system. Vi ønsker at give de unge muligheden for selv at bestemme, hvor de ønsker at bruge deres fritid henne og give dem det sceneskift mange ønsker.

Hvorfor er FO-klubberne vigtige?

De fleste aftner om ugen samler midtbyens unge sig i Frederiksbjerg Ungdomsklub. I klubben oplever og taler de unge om livet. Taler om det at være ung, om de succeser og udfordringer de møder på deres vej. De ansatte møder de unge umiddelbart, med friske øjne og uden kendskab til deres tidligere roller i skolen. Klubben skaber en ny start, om du er 12-talsbarnet, den stille, sportsnørden eller ballademageren. Sammensætningen af de ansatte rummer en stor diversitet, og de unge oplever en anden voksen og tilgang end de er vant til fra det kommunale tilbud. Hos os er tavlen visket ren og målet er enkelt: vi er hvor de unge er og vi har ingen agenda. Grundet disse vilkår er klubberne vigtigere end nogensinde før.

Målet er at være sig selv og opleve egenværdien i dette, derfor er Folkeoplysningsklubberne et interessant fænomen, som synes svært at standardisere eller værende målbart. Ligeledes er det heri pendanten til det kontrollerede og konkurrencepræget institutionaliserede samfund skal findes.

Vi lever i et samfund, hvor vi i højere grad end før oplever en stigende mistrivsel blandt unge. Kunne det skyldes, at vi i vores samfundssystem hele tiden er på vej mod noget, og her bliver menneskets værd målt på præstationer. Her opleves der et konstant fokus på en udvikling, og mennesker synes enten at være i udvikling, hvis ikke under afvikling. Målet og standarder er det vigtige, og processen er blot et værktøj til at komme derhen. Jeg hører af og til unge, som med bekymring italesætter at et efterskoleophold er spild af tid og man burde gå direkte på gymnasiet. Til dem spørger jeg: ”hvad er det I har så travlt med at skulle nå?..

I vores fællesskab er der plads til en frisk start. Her har ingen voksne forudindtaget viden, som påvirker narrativerne om de unge. Mange unge har ikke oplevet sådan et fællesskab før. Denne tankestrøm ledte mine tanker hen på sociologiens Jürgen Habermas. Habermas teori belyser hvordan vores handlinger er et resultat af samfundets opsatte rammer. De unge bliver i systemet mødt af voksne, som vil dem det gode, men også med en agenda om at komme videre i systemet uden for mange sidespring, så de kan komme ud og få et arbejde. De unge er resultatet af konkurrencestatens system. Ofte oplever jeg unge, som ikke føler sig gode nok, fordi de skal tage stilling til mange ting i en alt for ung alder eller ikke passer ind, fordi de er sat i bås af systemet. Unge, som har slået sig på systemet og har brug for et totalt sceneskift.

Ord som dannelse, solidaritet og integration er ikke dem jeg har stødt mest på, når jeg hører de unge fortælle om deres første møde med systemet. Det fik mig til at tænke på Habermas’s begreber livsverden og system. Livsverden er vores erfaringsverden, som skabes gennem sproget og kulturen. Med livsverden ønsker vi en symbolsk reproduktion som giver os mennesker ressourcerne: solidaritet, identitet og mening. Ved at sikre livsverden sikre vi samfundets solidaritet og den fælles forståelse. Som modpol til dette beskrives systemet som samfundets ydre påvirkninger. Disse systemer taler sproget magt og penge. Her er den fælles forståelse og solidaritet ikke en prioritet, da systemet er fritaget for følelser og dannelse.

Habermas stiller sig kritisk overfor samfundsudviklingen, hvor systemet koloniserer livsverdenen, og tager vigtigheden fra livsverden. Man kan argumenter for at systemet i høj grad koloniserer livsverdenen, da mennesker ses som et instrument til at opnå målet og alt skal institutionaliseres, så individet kan kontrollers og overvåges gennem hele livet. Vi underkaster os systemets tankegang, og glemmer at slå rødder på vores egne principper og værdier. De institutionaliserede institutioner får magten til at definere narrativt af mennesket fra vugge til krukke. I nyere tid synes systemet at have taget vores personlighed og dannelse fra os. Flere og flere unge oplever en tomhed, ensomhed og følelse af at være utilstrækkelig, og hvorfor? Måske har de ikke de ønskede egenskaber til at indgå i de rammer, som tilbydes i skole og fritidstilbud? og hvad betyder personlighed så? Intet. Eller gør den?

Min erfaring fra mange år i klub er, at mange unge kommer med en oplevelse af ikke at passe ind i skolen. Og her skal FO-klubberne positivt fremhæves, når vi taler om trivsel blandt de unge. Som en af de få tilbageværende fristeder har FO-klubberne øje for at styrke livsverdenen. Meget kan systemet styre, men det kan ikke alene skabe glæde og dannelse. Det kommer indefra og kan ikke fremtvinges af handleplaner og netværksmøder. FO-klubberne tager fat ved de grundvilkår som gør de unge glade, nemlig en accept af sig selv og en forståelse for vores medmennesker. Habermas ville sige, at FO-klubberne styrker ressourcerne solidaritet, identitet og mening hos individet og fællesskabet. Måske kan den totale institutionalisering af klubtilbud, som der lægges op til, være mere målbart, effektivt og CV-venligt, men jeg vil vove at påstå, de unge i vores tilbud er mere glade, dannet og bevidst. Bevidst om at vi alle spiller en vigtig rolle og man er som man er, og det er godt nok.

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.