Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Et afgørende tidspunkt

Artiklens øverste billede
Hanne Jul Jakobsen. Foto: Presse

»Det er ikke til at forstå, at det er et år siden,« sagde min søster i går aftes i telefonen. Jeg er enig.

I de her dage, er det præcis et år siden at min far pludselig blev syg og døde. Vi blev kaldt til Kolding Sygehus, vi fire søskende og min mor tirsdag aften. Jeg sad midt i en ansættelsessamtale og havde selvfølgelig sat min telefon på lydløs, men min mand aktiverede den funktion som kan finde en iPhone, med en hyletone der går gennem marv og ben.

Vi ved sjældent på forhånd, hvad der vokser ud af de forandringer der sker i vores liv. Heldigvis. Det er livet der sker med os.

Han vidste, at det her var vigtigere end noget andet. Vi slap alt hvad vi havde i hænderne i København, i Ringkøbing, i Aarhus og Fredericia for at være hos vores far og vi blev der indtil han trak vejret for sidste gang. Natten til lørdag. Han var ikke ved bevidsthed, men vi fornemmede alligevel at han var bevidst om at vi var der.

Det var nogle intense dage, hvor følelserne sad helt yderst. Vi håbede han blev rask. Vi græd over at skulle miste ham. Vi huskede ting vi ikke havde tænkt på eller talt om i årevis. Vi grinede af noget han havde sagt. Vi bekymrede os for vores mor. Vi trøstede vores børn. Vi bad til Gud. Vi bar over med hinanden, på en måde, vi ikke var vant til. Vi talte om alting og ingenting.

Vi savnede ham allerede. Når vi nu ser tilbage på tiden omkring hans død og begravelse, er der meget vi er taknemmelige for. Og det er blevet tydeligt for mig at sorg og taknemmelighed hører sammen. Jeg kom til at tænke på, at det i grunden er meget få tidspunkter der for alvor definerer mit liv. Dagene omkring min fars død er et af dem. Jeg kan ikke komme det nærmere her, end at det har betydet en form for afklaring og ro, som jeg bærer med mig.

Det vidste jeg ikke i øjeblikket. Vi ved sjældent på forhånd, hvad der vokser ud af de forandringer der sker i vores liv. Heldigvis. Det er livet der sker med os. Nogle af de tidspunkter og møder der har haft afgørende betydning for mig, har jeg ikke brug for at skrive om i avisen eller dele med andre end mine nærmeste. Men der tegner sig et mønster.

Det er tidspunkter med liv, død og kærlighed. Det er i grunden smukt at blive opmærksom på, og måske værd at tænke på engang i mellem. Fordi det sætter alt det andet, vi kan blive forstyrrede af, i perspektiv. Hvilke tidspunkter har været afgørende i dit liv?

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.