Skål! Og buk!

Sandheden skal høres, også fra fulde folk.

Sæsonen for julefrokoster nærmer sig, og når man sidder der om et veldækket bord med snaps og øl, ja så er det ikke usandsynligt, at en af gæsterne tager munden fuld. Måske løfter han glasset, eller måske hæver han bare stemmen for så at udbrede sig om verdenssituationen.

Det kan være, han taler om politik, om religion eller måske bare om noget, som han i hvert fald selv synes er overordentligt interessant. Hvad der så rent faktisk bliver sagt, skal ikke nødvendigvis gentages dagen derpå. Og da slet ikke skrives ned. Jeg er i hvert fald selv glad for, at vi en gang imellem får lov til at tale uden for referat.

Men alligevel: det kan godt ske, at der siges kloge ting hen over bordet.

Martin Luther var en festlig mand. I hans hjem var der tit gæster, også unge studerende som fik den idé at skrive ned, hvad Luther sagde. Således blev Luthers såkaldte bordtaler gemt for eftertiden.

Luther snakker meget, og meget kunne misforstås, hvis det blev trykt i Lokalavisen i dag. I hvert fald er det ikke alting, som tåler avisens tryksværte. Forleden faldt jeg over et udsagn, som Luther har sagt dér ved bordet, mens de unge studerende tog referat.

Udsagnet er godt at skrive sig bag øret, især efter et overstået folketingsvalg, hvor vi har båret uenighederne uden på tøjet. For enige er vi jo langt fra, så hvad stiller vi op? Prøv at høre, hvad Luther siger om den sag.

Det hænder, at to geder mødes på en smal bro hen over en flod. Hvad gør de så? De kan ikke gå tilbage, og de kan heller ikke passere hinanden, da broen er for smal. Skulle de stanges om pladsen, ville de begge falde i vandet og drukne. Så hvad gør de? Naturen har lært dem den udvej, at den ene lægger sig ned og lader den anden gå hen over sig. På den måde slipper de begge helskindet fra det. Sådan skal mennesker også være over for hinanden: hellere lade sig træde på end at hade, skændes og bekrige hinanden.

Jeg har hverken forstand på geder eller mennesker, men jeg tror, at der godt kan være noget om snakken. Ydmyghed er da vist ikke gået helt af mode endnu.

Næste gang du rager uklar med din nabo, kone eller onkel, ja næste gang der går ged i en ellers frimodig samtale, fordi du pludselig synes, at den anden er et fjols, så husk på Luther: Læg dig ned og lad den anden gå hen over dig. Holdninger skal ikke altid gennemtrumfes. Den, der bøjer sig for en kort bemærkning, taber hverken holdning eller format.

Tværtimod kan et lille bøj eller buk være det, der skal til, for at samtalen (og livet) ikke går i hårdknude. Skål og god julefrokost.