Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Efterår og eftertanke

Artiklens øverste billede
Tine Klausen. Pressefoto

Hjemme hos mig bliver der rimet med ivrighed i lange baner. Ved bordet eller i bilen kan det derfor lyde ”Hvad rimer på stol?” – ”det gør sol, fol, jol, tol, rol”, ”Hvad rimer på knæ?” – ”Det gør læ, mæ, sæ, fæ, bæ”, og sådan kan rimeriet fortsætte en god tid.

På et tidspunkt kommer flerstavelsesordene på banen, som for eksempel da vi var ude at samle kastanjer forleden – ”hvad rimer på kastanje?” – ”det gør balanje, fadanje”. ”Hvad rimer så på efterår?” – ”det gør befterlår, defterhår, leftertår”.

Men det er jo ikke det eneste, der rimer på efterår. Efterår rimer også på tændte stearinlys, varme tæpper, en god kop te eller kaffe og på eftertanke. Rimer her i betydningen hænger sammen med. Her på den anden side af efterårsjævndøgn, hvor dagene er blevet mørkere og koldere, og hvor vi snart skal stille urene tilbage til vintertid, der er det som om, at sindet bliver stemt til eftertanke.

Året går på hæld – og hvad gik sommeren så med? Hvad er året gået med? Nåede jeg det, jeg ville – eller havde jeg for travlt? Hvad vokser frem i eftertanken, når sindet får lov til at vandre?

Her om efteråret har jeg et yndlingssted, hvor jeg kan lide at sidde med en kop kaffe og lade tankerne flyve. Det er ved bordet med ryggen til køkkenet og med kig ud på de gamle æbletræer i haven.

Tænk hvis vi helt har glemt, at livet også er at lade sig modne og turde slippe. Ikke for at give op, men for at give plads til andet end kun sig selv. For så får livet for alvor plads at vokse på.

Ananasæblerne er for længst faldet ned eller blevet spist. Men de store Belle de Boskoop-æbler hænger stadig (og stædigt?) på grenene. Det får mig til at tænke på et vers fra en oktobersalme af Lars Busk Sørensen:

Gud, lær os før din vinters gru som æblerne, der falder nu, at slippe alt vort eget. Din søn var her og viste os, at døden intet finder hos den, som har elsket meget.

Jeg kan godt lide billedet om at kunne slippe sit eget ligesom et modent æble, der slipper grenen. Det er meningen, at æblet skal modnes og slippe grenen. Grenen skal slippes for at give plads til liv. Om det så er det liv, mennesker eller fugle får fra mad fra æblet, der falder, eller om det er det liv, der kan blive til, når æblet slipper grenen og brydes ned, og dets kerner kan spire og blive til nye æbletræer.

Det gælder vel også for os mennesker. At man skal kunne slippe sig selv for at give plads til livet. Hvis man hele tiden lever i at ville præstere og kunne hænge længst fast, så får livet måske i virkeligheden aldrig rigtig lov til at folde sig helt ud, men bliver krampagtigt i stedet. Måske tænker vi, at det giver overblik og udsyn at hænge fast langt oppe på en gren, men måske holder det os mest af alt på afstand. Vores tid er så hektisk og målrettet og effektiviseret. Men der er vel mere i livet end bare det.

Tænk hvis vi helt har glemt, at livet også er at lade sig modne og turde slippe. Ikke for at give op, men for at give plads til andet end kun sig selv. For så får livet for alvor plads at vokse på.

Men hvordan gør man så det – slipper sit eget? Det er vel noget man må øve sig på. Være tålmodig omkring. Tage tilløb til. Få øje på livets fylde også i de små ting. Måske med efterårets og eftertankens hjælp. Måske med hjælp fra Gud. Efterår rimer på eftertanke, og jeg kommer i tanke om et andet lille rim – et gruk af Piet Hein: Husk de tre: T.T.T. Slid men vid: Ting Tar Tid.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.