Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Klimaet skriger på handling - indfør bilfri søndage, færre p-pladser og 40 km/t i byen

Enhedslisten vil kæmpe for bilfri søndage i budgetforhandlingerne.

Artiklens øverste billede
Enhedlisten vil starte med at gøre Latinerkvarteret bilfrit. Foto: Laura Bisgaard Krogh

Klimaet står til at være den store taber ved budgetforhandlingerne i Aarhus. Den grønne omstilling er nemlig ikke prioriteret i budgetforslaget.

Enhedslisten vil ved forhandlingerne kæmpe for klimaet - bl.a. med forslag om bilfri søndage og højst 40 km i timen i midtbyen, samt styrkelse af den kollektive trafik og udmøntning af cykelhandlings-planen.

For Enhedslisten er det afgørende at øge indsatsen for, at Aarhus kan opnå sit mål om CO2-neutralitet i 2030. I øjeblikket vokser CO2-forureningen fra transportområdet, og klima- og biodiversitets-krisen kan både ses og mærkes.

Først og fremmest vil vi have fuld finansiering af Klimahandlingsplanen. Desuden skal der puttes langt flere penge i Klimafonden, men indtil det sker, skal fondens nuværende midler på 63 mio. kr. ud at arbejde.

Vi har stillet flere forslag om finansiering, bl.a. en skatteforhøjelse, som er blevet fejet af bordet. Og vi er godt klar over, at der ikke er mange penge at rutte med, da også velfærden skal tilgodeses, hvilket vi selvfølgelig bakker fuldt op om. Men vi giver ikke op. Vi ser stadig muligheder i nogle af de mange klimaforslag, vi har stillet, og dem vil vi kæmpe for i forhandlingerne om budgettet:

Bilfrie søndage i Aarhus C vil reducere CO2-udledningen fra transportområdet og samtidig kortlægge, hvilke behov der er for, at den kollektive trafik kan erstatte biltrafikken på ugens andre dage.

Som første led i en bilfri midtby foreslår vi, at Latinerkvarteret gøres bilfrit. Det vil reducere CO2-udledningen fra transportområdet og samtidig være med til at vise, hvordan vi kan bruge byrummet, når det ikke er fyldt med biler.

20 procent færre p-pladser i Aarhus C, foreslår vi også. Det vil give plads til mere liv i byen og bedre forhold for cyklister og fodgængere. Dette kan gøres med inspiration fra Københavns Kommune.

Vi vil udbrede forsøget med hastighedsbegrænsning på 40 km/t inden for Ringvejen. Det vil sænke forbruget af fossile brændstoffer, reducerer støjniveauet og forbedre trafiksikkerheden.

Endelig vil vi have afsat penge til, at Teknik og Miljø i samarbejde med klimabevægelser, interesseorganisationer og erhvervsliv udarbejder en plan for fremtidens bilfri midtby.

Foruden disse forslag, der med få midler kan få forholdsvis stor virkning, foreslår vi en jordfond til opkøb af jord til grundvandsparker, således at rent drikkevand kan sikres. Vi ønsker desuden at få nedsat et reelt Klimaborgerting i 2023 og 2024 til at følge op på Klimaborgersamlingen i år. Og endelig har vi forslag om mere begrønning af byen med parker og mere fokus på biodiversitet.

Vi presser endvidere på for at få Cykelhandlingsplanen udført fuldt ud, således at penge til anlæg bliver brugt til flere cykelstier og bedre for hold for cyklister, hvilket er med til at begrænse bilismen. Og så vil vi desuden styrke den kollektive trafik med bedre faciliteter og flere afgange.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.