Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Hvem passer på forældrene?

Byrådsmedlem ønsker et større fokus på forældrene til børn, som har det svært.

Artiklens øverste billede
Eva Borchorst Mejnertz sidder i Aarhus Byråd for Socialdemokratiet.

Nogle siger, at lykken er at vågne op med den, du drømmer om. Det kan der være noget om, men mange forældre oplever nu nok i stedet, at lykken er at vågne op til glade børn.

I maj udkom en analyse af, hvordan flere børn kan indgå og trives i de bredere børnefællesskaber i folkeskolen, dagtilbud og fritidstilbud. En analyse, der blev bestilt af Aarhus Byråd i forbindelse med budget 2022, fordi flere og flere børn oplever alvorlig mistrivsel.

Analysen fik navnet ”Bredere børnefællesskaber”, hvilket i mine øjne har været med til at skygge for dens egentlige indhold. I analysen præsenteres læseren nemlig for en brugerrejse, der viser, hvordan rigtig mange forældre oplever rejsen og kampen med systemet om at få rettidig hjælp og helt nødvendig støtte til deres barn. Det gør ganske enkelt ondt i hjertet på mig, når jeg læser analysen. Det skyldes dels, at jeg har personlige erfaringer med mange af de temaer. der behandles, men også at jeg igennem flere år har været i kontakt med mange af de forældre og børn. som analysen vedrører.

»Der var ikke rigtigt nogen, som troede på, at min datter havde det svært. Så vi blev ved med at skrive (til personalet på skolen). Der blev ikke rigtig gjort noget. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige til det. De troede ikke på, at der var noget galt,« skriver en forælder til to børn i udfordringer.

Citatet udtrykker en sorg og en frustration, som mange forældre desværre oplever. Disse forældre har en oplevelse af, at der mangler lydhørhed og respekt omkring den særlige indsigt, de har som forældre til deres barn. Mange af dem beskriver oplevelser med, at deres råb om hjælp fører til underretninger, eller at deres forældreevne på anden vis beklikkes. Forældrene beskriver ofte også, at de bliver mødt og respekteret på en anden måde, hvis og når deres barn er blevet udredt på Børne og Ungdomspsykiatrisk afdeling (BUA). Desværre er der ofte gået mange år, når de kommer så langt.

Det triste og hjertegribende er i mine øjne, at mange børn og familier burde have fået hjælp og støtte meget, meget tidligere. Og at en forværring af familiens situation dermed også kunne være undgået. Virkeligheden er nemlig også, at mange af disse forældre lever med så stor en belastning og et krydspres, at de selv udvikler stress, angst eller depression. Og det er velkendt, at en del også sygemeldes og mister deres arbejde i processen.

Derfor spørger jeg, hvem passer egentlig på forældrene? For vi ved, at forældrene er de vigtigste mennesker i et barns liv, og at deres trivsel har afgørende betydning for deres børn.

Jeg er ked af, at det har taget mig så lang tid at forstå, at de forældre har brug for, at der er flere, der taler deres sag. For som forælder i en sårbar situation er det uhyre svært at stå frem.

Når man som forælder efterspørger en diagnose, så handler det i høj grad også om et system, der har svært ved at levere den støtte det burde, uden at der er en diagnose og en behandlingsplan fra BUA. Og så handler det om, at rigtig mange børn og forældre godt kan rigtig meget selv, hvis de bliver klædt på til det. Derfor er det guld værd for en familie at få relevant viden om fx autisme eller adhd, hvis det er den funktionsnedsættelse, som er på spil i deres familie.

For lykken for enhver forælder er at vågne op til børn, der trives. Og forældre gør, ligesom deres børn, det bedste de kan med den viden og de kompetencer, de er udstyret med.

Derfor skal vi blive langt bedre til at støtte forældrene. Det er en hjertesag for mig.

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.