Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Latterligt travlt

Artiklens øverste billede
Hanne Jul Jakobsen. Pressefoto.

Jeg er begyndt at løbe. Det er typisk mig. Jeg begynder på det flere gange om året.

Det holder sjældent ret længe, men nu skriver jeg det her. Det hjælper måske. Mine løbeture har ændret karakter, for denne gang er jeg ikke alene.

Jeg løber sammen med vores virkelig store hund, Skipper, og det er på engang dejligt med selskab, men også en udfordring. For nu er det ikke mig der sætter tempoet. Overhovedet ikke. Han løber generelt med et helt andet overskud end mig.

Vi når nok det vi skal, der er meget lidt der haster.

Han er styret af lyst, hvor jeg er styret af pligt. Han sprinter afsted med mig halsende bagefter i snor, for pludselig at stoppe op. Og så må jeg stå og vente til han er færdig med at snuse, til det hunde nu snuser efter.

Pauserne kommer, for mennesker helt umotiveret, og oftest på et tidspunkt hvor jeg lige var godt i gang. Lidt ligesom når køen i REMA er alenlang, og man bliver nødt til bare at stå der og stå. Ja, det er vel sådan hver gang man laver noget sammen med andre, at man ikke er alene om at bestemme tempoet.

Indimellem går det for hurtigt, og man skal holde igen. Indimellem går det helt i stå, og man må væbne sig med tålmodighed. Det er næsten det mest frustrerende. Kom nu! Videre! Skriger det indeni os. Men måske skal vi blive bedre til at nyde de pauser, vi ikke har bedt om eller planlagt?

Det er, når sandheden skal frem, oftest fuldkommen ligegyldigt om noget tager 10 minutter længere. Og måske er det de 10 minutter der gør, at vi får trukket vejret dybt, talt med vores kollegaer eller tænkt en sammenhængende tanke.

Søren Kierkegaard er citeret for at sige: »Af alle latterlige ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt«.

Vi når nok det vi skal, der er meget lidt der haster. Det er virkelig godt at minde sig selv om, her midt i september, hvor himlen er vildt blå.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.