Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Politikerne hungrer efter grønne løsninger - og de er lige foran fødderne på dem

»Det er nødvendigt, at vi kigger på, hvordan vi kan udnytte den grønne strøm mest miljø- og energivenligt,« mener Ib Johannsen.

Artiklens øverste billede
Ib Johannsen.
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Politikerne skriger på grønne løsninger og alternative metoder for at fremskaffe energi og gøre os uafhængige af for eksempel russisk olie. Samtidig skal vi passe på klimaet og vores jordklode. Den grønne løsning ligger lige foran vores fødder - vi skal bare have den i gang.

Én af de muligheder, vi har, er at omdanne biomasse til grøn råolie. Teknologien kaldes HTL fra det engelske ‘hydrothermal liquefaction’, som på dansk betyder højtemperatur trykkogning af biomasse til flydende brændstoffer. Våd biomasse indeholder store mængder af kemisk energi, men det er svært at udnytte det. Med HTL kan man omdanne vådt biomasse til brændbar form. Det bliver en tjæreagtig råolie, som behandles med brint og slutteligt raffineres til alt fra benzin til brændstof til fly og skibe. Helt som vi gør med fossil råolie i dag – men bare med 10 gange mindre CO2-aftryk. Og det er da i den grad værd at bemærke.

Power-to-X og Carbon Capture and Storage (CCS), hvor man indfanger CO2 og enten laver den til brændstof eller deponerer det i undergrunden, omtales tit i medierne. Bevares, det er en teknisk mulighed, men så længe vi fortsat pumper olie op af jorden, så mener jeg ikke, at det giver så god mening. Det kræver nemlig enorme mængder elektricitet i forhold til udbyttet, faktisk mindst en størrelsesorden mere, end vi kommer til at producere de næste mange år. I stedet burde man fokusere på de lavthængende frugter først. Det kan gøres ved at bruge affald og kloakslam til at lave grønne brændstoffer, og det sker samtidig på en CO2-venlig måde.

Jeg er direktør og stifter af virksomheden Circlia Nordic, og her har jeg udviklet en teknologi, der med den samme mængde procesenergi giver 10 gange mere bæredygtigt brændstof end den traditionelle Power-to-X. Derfor er det også nødvendigt, at vi kigger på, hvordan vi kan udnytte den grønne strøm mest miljø- og energivenligt.

Hvis vi fokuserer på flydende brændstoffer til for eksempel fly og skibe, hvor en elektrificering ikke lige ligger til højre benet, så er der rigeligt affalds biomasse tilgængeligt. (Circlia Nordics metode bruger langt mindre energi, og uanset om vi vil det eller ej, så er der et behov for brændstoffer, for at skibene kan sejle, og flyene kan fragte os på ferie i sydens sol.)) Med Circlia Nordics metode er der langt mindre CO2-udslip, og metoden, vi anvender, er langt smartere end andre metoder.

Og hvordan er den så det? Jo, vi bruger det, der er lige foran næsen af os i naturen. Biomasseaffald er nemlig en ressource. Med affald menes kloakslam, industrielt spild og sidestrømme fra landbruget, som ofte giver panderynker og bekymrede miner for deres potentielle miljøproblemer. Ved at anvende det i Circlia Nordics anlæg bliver biomassen omdannet til råolie med det samme, og med HTL slipper vi af med både panderykkerne, og vender det samtidig til en klimaressource. Det er total win-win for både samfund, miljø og økonomi.

Vi har været i stand til at designe et anlæg, som er tilpasset ‘råvarernes’ decentrale natur, og som kan skaleres på samme måde som vindmøller. Hvis der er brug for større kapacitet af en

enhed, sætter man flere op ved siden af hinanden. Og teknologien er kompakt: En enhed på størrelse med to skibscontainere kan omdanne 25.000 tons slam årligt til cirka 2.000 tons bioråolie. Det er ret meget – men hvis vi skal forsyne verden, skal der bruges rigtig mange af vore modulære enheder: Hvert år bliver der på verdensplan samlet set brugt cirka 600 millioner tons råolie på at fragte skibe og fly. Vi har altså rig mulighed for at forsyne os selv herhjemme og i øvrigt også resten af verden. Så skal vi ikke bare se at komme i gang? Hvis vi tør at gå i gang med det nu, så står vi overfor et nyt vindemølleeventyr. Og den historie, tror jeg, de fleste danskere kan huske.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.