Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt

Artiklens øverste billede

Lige nu er det sommer og ferietid.

En tid som de fleste af os har længtes efter meget længe. Det kan man se i lufthavnene, for de er stuvende fulde af mennesker, som har længtes efter tiden til at rejse ud i verden igen.

Tiden til at være sammen med de mennesker, vi elsker. Tiden til at suge sommeren og glæden til os, så vi kan få noget at leve af og på.

Et par hundrede år før vores tidsregning sad der en mand, som i Biblen kaldes for Prædikeren og skrev ord om alt det, vi har at leve af - og om alt det vi har at frygte.

For livet er jo ikke kun legende børn, unge med studenterhuer og feriebilleder i solskin. Livet er også, at der rives itu, at der holdes klage, rykkes op, slås i stykker, at der hades og kriges. 

Han skrev om hvordan alting under himlen har en tid. En tid til at fødes og en tid til at dø.

Han levede i en helt anden tid end vores. Og alligevel genkender vi nok os selv i hans poetiske ord om alle de modsætninger, som et liv består af.

For han skriver ikke kun positive statusopdateringer på sin Facebookprofil eller på Instagram.

Han vender ikke kun den gode side ud ad. Han skriver det derimod, som det er. For livet er jo ikke kun legende børn, unge med studenterhuer og feriebilleder i solskin. Livet er også, at der rives itu, at der holdes klage, rykkes op, slås i stykker, at der hades og kriges.

Og så er der alligevel mere at sige om livet, end den gamle prædiker vidste.

For den dag vi blev døbt, lovede Gud at være med os.

Den dag fik vi at vide, at vi kan regne med, at vor Far i himlen er hos os, når vi elsker, når vi ler og bygger op, men også når vi falder, når vi græder og når vi er der, hvor liv går i stykker.

For det er rigtigt, at vi er sårbare, det er rigtigt, at livet kan være skræmmende.

Det gjaldt et par hundrede år før vor tidsregning. Og det gælder lige nu.

Og alligevel beder Jesus os om ikke at frygte. Han beder os om at være modige og leve løs. For Gud er med os alle dage og tider indtil verdens ende.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.