Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»En cykelsti på Beder Landevej er afgørende, hvis vi fortsat ønsker at kunne cykle trygt«

Artiklens øverste billede
Daniel Pedersson, formand for fællesrådets trafikgruppe, frygter, at der vil ske dødsulykker, hvis Giber Ringvej åbner, uden at en cykelsti er klar på Beder Landevej. Privatfoto

Tirsdag den 26. juni afholdt Fællesrådet et borgermøde i Egelund, om en cykelsti mellem Beder og Malling.

Cykelstien er en af flere nye stiforbindelser omkring Giber Ringvej og har, siden finansiering i 2019, blot afventet etablering.

I maj måned, knapt et halvt år før åbning af vejen, smider kommunen en bombe. Projektet er steget fra 4 til 18 millioner kroner, og cykelstien foreslås i stedet pillet af bordet og omdannet til en opgradering af Egelundstien.

Fra Fællesrådets side har vi været kritiske over for denne anbefaling, dels fordi de nødvendige opgraderinger stadig vil presse prisen op på et tocifret millionbeløb, dels fordi vi stadig vil have en alvorlig risiko for cyklisterne på Beder Landevej. Vi ønskede derfor at høre de borgere, som påvirkes allermest af denne beslutning.

På mødet var der en konstruktiv debat, hvor budskabet fra langt de fleste deltagere var klart. Der må og skal være en cykelsti på Beder Landevej.

En alternativ rute ad Egelundstien blev anset for at være spild af penge. Stien er en kæmpe omvej for mange, særligt for beboerne vest for Bredgade og Beder Landevej.

Som pendler til Aarhus, forælder på vej til daginstitution, eller teenager på vej til sport i BMI, vil den direkte vej altid blive det naturlige valg. Vi vil kort sagt altid have cyklister på Beder Landevej og derfor har en anden linjeføring ingen gang på jorden.

Der var enkelte deltagere, som mente det var helt forfejlet at etablere en cykelsti, når vi har Egelundstien. De udtrykte bl.a. at Fællesrådet fører en forfejlet strategi ved at gå efter den dyrere løsning på Beder Landevej.

Til det må vi fra Fællesrådets side konstatere, at vi ikke er forpligtet til at følge den billigste løsning. Til gengæld er vi forpligtet til at være et demokratisk samlende organ, der repræsenterer de lokales interesser. Det gælder eksempelvis, når vi kæmper for en cykelsti til Ajstrup Strand, en 2-1 vej i Fulden, eller flere trafikdæmpende tiltag på Kirkebakken. Ingen af de projekter vil komme samtlige borgere i området til gode, men de er stadig vigtige for de lokale beboere, der har kontaktet Fællesrådet for at få dem hørt hos kommunen.

På samme måde har borgermødet, såvel som direkte henvendelser, gjort det klart for os, at der er en stærk lokal interesse i at få den lovede cykelsti på Beder Landevej.

Som Fællesråd mener vi, at det lige nu er vores vigtigste opgave at få politikerne og forvaltningen til at forstå denne alvor. Der er ikke bare tale om et ønske, hvor et nej til finansiering efterlader ruten med status quo. Ved åbningen af Giber Ringvej til december sker der en pludselig ændring i trafiksikkerheden til det værre og det kan vi ikke sidde overhørig. Cykelstien har været en forudsætning for at kunne acceptere det planlagte T-kryds på Beder Landevej, som bliver livsfarligt for bløde trafikanter. Cykelstien er derfor ikke et tilvalg, den er en forudsætning for Giber Ringvejs succes i lokalområdet.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.



Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.