Debat: Helhedsplan for Randersvej - klimavenlig eller varm luft?
Er der reelt taget hensyn til klimaet i helhedsplanen for Randersvej, eller er det bare varm luft over Aarhus, spørger læser Sara Bastholm.
Klimakrisen er et af de vigtigste emner på den politiske dagsorden, og fremtidsplaner med respekt for sig selv bør i 2022 da også inkludere en grøn strategi. I helhedsplanen for Randersvej beskrives seks strategier, der skal guide udviklingen af området omkring Randersvej. Strategi nr. 3 vedrører begrønning og regnvandsafledning (de såkaldte grønne og blå strategier), men er der reelt taget hensyn til klimaet i helhedsplanen for Randersvej? eller er det bare varm luft over Aarhus?
I helhedsplanen for Randersvej beskrives det, hvordan ethvert fældet træ på kommunal jord erstattes af to træer med minimumsdiameter på 25 cm og minimums højde på 1 m. I tider som vores med fokus på klimaet fristes man til at blive glad over, at kommunen drager omsorg for klimaet og planeten. Men gør de nu også det?
Det, der beskrives, er fældning af kommunale træer – og hvor mange findes der egentligt af dem? Det kunne ingen af de tilstedeværende embedsmænd på høringsmødet på Katrinebjergskolen 5. maj 2022 berette om. Så jeg har været på feltstudie i mit eget nærområde, og der findes ikke et eneste kommunalt træ på Nordvestpassagen fra Bethesdavej og op til Randersvej.
Det samme gør sig gældende på Hvedevangen og på Bakkevænget, som begge er veje, der i høj grad påvirkes af Helhedsplanen. Til gengæld er der i min have seks træer (2 kaprifolier, 2 cypresser, et æble og en troldhassel). Min nabo på 90 år har tre, hvoraf et blev plantet for 50 år siden, da hun flyttede ind med sin mand. Naboen på den anden side har fem træer, og min genbo har to bare i forhaven. Beregninger fra Christiansbjergs Fællesråd anslår, at op mod 300 villaer med tilhørende haver risikerer nedrivning. Så hvis vi laver regnestykket og antager, at der er ca. tre træer i hver enkelt private have, så forsvinder der altså rundt regnet 900 træer, hvis helhedsplanens ambitioner bliver en realitet. Hertil kommer så den kæmpe mængde af buske, stauder, kompostbunker, nyttebede mv., som befinder sig i de gamle haver.
Antallet af nyplantede træer kan derfor på ingen måde antages at opveje det kæmpe tab af vegetation og biodiversitet, som helhedsplanen vil medføre. På høringsmødet måtte tilstedeværende embedsmænd da også erkende, at der i planen ikke er taget højde for tab af vegetation i de private villahaver, som omdannes til boligblokke.
Greenwashing er blevet populært i de seneste år, når firmaer skal promovere deres knap så miljøvenlige produkter – er erstatningstræerne blot greenwashing af helhedsplanen?
En naturlig indsigelse mod dette kunne være, at der i helhedsplanen også er beskrevet lommeparker mellem ejendommene. Det lyder jo lækkert og hyggeligt, men hvad er en lommepark egentligt? Parker så små, at de kan ligge i en bukselomme? Hvis man kigger på det allerede nyopførte byggeri på vest siden af Randersvej, er pladsen til grønne arealer netop i lommestørrelse. Miniature pletter, der kan sås til med grønt græs og måske et enkelt forkølet træ - monokulturer i biodiversitets øjemed. Strategi 3 får helhedsplanen til at lyde indbydende, men ved nærmere eftersyn ligner det greenwashing af et massivt betonbyggeri.
Så kære Jacob Bundsgaard; i disse tider, hvor klimakrisen kradser – er helhedsplanen så en god ide? Kunne man tænke sig et kompromis, der tilgodeser biodiversiteten, klimaet og ultimativt planeten?
