Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Rådmand og borger i infight: Vindmøller på land eller ved vand?

Regeringen vil have firedoblet energiproduktionen fra solceller og vindmøller frem mod 2030. Det kræver en indsats fra de danske kommuner - ikke mindst Aarhus. Men hvor skal vindmøllerne placeres? Skal der etableres kæmpevindmøller ved Aarhus Havn, eller skal de gamle møller på land erstattes med større og nyere? Det spørgsmål deler vandene. Herunder kan du læse to forskellige synspunkter.

Artiklens øverste billede
Fotos: Casper Dalhoff og Benny Kjølhede

Stavnsbo er den nye ”grønne” populist

Debatindlæg af Mogens Hald, vindmølleentusiast, Aarhus Ø

Fra sin position som rådmand med ansvar for bl.a. vindmølleplanlægning i Aarhus Kommune, er Steen Stavnsbo for nylig kommet med et forslag, der for mange sikkert lyder besnærende.

Rådmanden foreslår nemlig, at der skal opføres store vindmøller på de eksisterende lokationer, hvor der i dag står mindre vindmøller. Som alternativ til vindmøller på Aarhus Havn, hvor Steen Stavnsbo i parentes bemærket vil få udsigt til netop disse vindmøller fra sin bopæl på Aarhus Ø.

Allerede her melder mistanken om en afledningsmanøvre sig, og den forstærkes, hvis man gør sig den ulejlighed at søge oplysninger i stamdataregistret for vindmøller. Dette offentligt tilgængelige register har Stavnsbo tydeligvis ikke haft i tankerne, selvom det netop er her, man kan få et hurtigt overblik over, om det er realistisk at erstatte de eksisterende vindmøller med nye og langt større moderne vindmøller.

Af stamdataregistret fremgår det, at der er 24 afmeldte vindmøller og blot 29 aktive vindmøller i Aarhus Kommune. Heraf er de 10 små husstandsmøller, mens de resterende 19 vindmøller er placeret på syv lokationer. Tre af disse vindmøller er på 150 kW pr. vindmølle, mens resten er 600 – 750 kW og fælles for dem alle er, at de er ældre og ikke lever op til kravene for en optimalt producerende moderne vindmølle.

Tiphøjden (totalhøjden) ligger mellem 42 meter og 69 meter og denne højde er bl.a. afgørende for afstanden til naboer ift. placering samme sted af en ny og moderne vindmølle. Det er altså her, at Steen Stavnsbo foreslår, at der skal opstilles moderne vindmøller, der har en totalhøjde på måske over 200 meter…?

Har den ”ansvarlige” rådmand Stavnsbo foretaget beregninger over, hvor mange ejendomme, det bliver nødvendigt at opkøbe for at skabe plads til store vindmøller i de eksisterende vindmølleområder? Har Stavnsbo gjort sig forestillinger om, hvor mange naboejendomme en projektudvikler vil være tvunget til at opkøbe til markedspris, hvis naboerne ønsker at fravælge naboskabet til vindmøllerne?

Den mulighed har nemlig alle naboejendomme indenfor fire gange totalhøjden efter den seneste revision af VE-loven. Og endelig: Tror Stavnsbo, at beboerne i de pågældende områder vil bakke op om hans forslag og gøre planprocessen let, eller vil de gøre modstand og forsøge at påvirke byrådet til at stemme nej til store vindmøller i netop deres område?

Ser man på de to eksisterende forslag om at opstille vindmøller på Aarhus Havn udmærker de sig begge ved en række fordele, som Steen Stavnsbos forslag slet ikke matcher.

For det første: Vindmøllerne bliver placeret i et område, der i forvejen er karakteriseret ved store tekniske anlæg med kraner, fabriks- og lagerbygninger mv. Her vil vindmøller falde naturligt ind uden at skæmme området – hvis man da i øvrigt har den opfattelse, at en vindmølle er grim.

For det andet: Ingen naboer vil være generet af støj fra vindmøllerne, da de nærmeste naboer bor over 1.200 meter væk, og fordi den hyppigst forekommende vindretning i de fleste af årets timer vil sørge for at blæse et minimalt støjbidrag ud i Aarhusbugten.

For det tredje: Det vil ikke være nødvendigt at opkøbe naboejendomme for at skabe plads til projekterne, ligesom det heller ikke bliver aktuelt at opkøbe naboejendomme, hvor beboerne ønsker at fravælge naboskabet til møllerne. Sådanne eksisterer ganske enkelt ikke, da ingen naboejendomme ligger indenfor fire gange vindmøllernes totalhøjde. For etableringer med nye moderne vindmøller på netop disse placeringer vil der formentlig være massivt mange boliger, der vil ligge inden for den grænse, der er omfattet af lovgivningen, hvilket vil belaste projekterne betydeligt økonomisk – og nok forhindre, at de kan opstilles.

Tilbage bliver blot en enkelt ulempe ved at placere vindmøller på Aarhus Havn: Fra de ”mest attraktivt beliggende boliger på Aarhus Ø” vil man kunne se spidsen af vindmøllevingerne, når de langsomt drejer rundt og producerer masser af forureningsfri energi.

Er det for stor en pris at betale for den grønne omstilling i en kommune, der ovenikøbet markedsfører sig som ”capital of wind energy” og ikke siden 2001 har opstillet en vindmølle, der kan tælle i det grønne regnskab?

Undertegnede har lige så mange år og flere til fra vindmøllebranchen og skal ikke læse meget i nævnte artikel, før ”der falder skæl fra mine øjne”. Jeg har ikke behov for en strimmelregner for at beregne en ”falsk tværsum” baseret på populistiske påstande fra rådmanden.

Og hvad siger Stavnsbos byrådskollegaer: kan de slet ikke gennemskue disse fejlagtige påstande?

Vi skal tænke ud over kommune- og landegrænse

Debatindlæg af Steen Stavnsbo (K), rådmand for Teknik og Miljø

Først og fremmest vil jeg gerne takke Mogens Hald for endnu et indspark fra hans side i debatten, hvor han er stor fortaler for vindmøllerne på Aarhus Havn. Jeg er modstander, så det er en sag, som vi ser meget forskelligt på, men derfor kan man alligevel godt have respekt for hinandens synspunkter.

Jeg har påpeget, at en firedobling af landvindmøller i Danmark kommer til at kræve nogle meget store greb herunder især repowering af gamle vindmølleplaceringer med nye moderne møller, bl.a. af hensyn til eksisterende netinfrastruktur. Jeg siger ikke, at det er let og nemt. Jeg siger heller ikke, at det kan lade sig gøre alle steder.

Repowering er i min optik uundgåeligt, og jeg mener også, at man gerne må forholde sig til om en given placering er mere eller mindre optimal ud fra en lang række hensyn herunder på Aarhus Havn og i forhaven på Aarhus Ø.

Det kræver nogle store greb både at opgradere de eksisterende landvindmøller og at udbygge med så mange nye landvindmøller, som der kræves, hvis vi Aarhus Kommune skal honorere regeringens udspil om bl.a. firedobling af den samlede produktion fra solenergi og landvind frem mod 2030.

Det bliver ekstremt vanskeligt og dyrt i befolkningstætte kommuner som vores, og vi kommer ikke til at kunne løfte det med de udpegninger, som vi p.t. har. Det kræver nye regelsæt og virkemidler til kommunerne fra Christiansborg.

For mig er to vindmøller på Aarhus Havn symbolpolitik. Møllerne skaber ikke nogen forandring alene. Der findes mange steder i Danmark, hvor møllerne kan placeres bedre og mere hensigtsmæssigt end på Aarhus Havn, og det gælder ikke mindst på havet.

Heldigvis er der nu også en ambitiøs national strategi om en meget stor udbygning af vindmøllekapaciteten til havs og en aftale om at samarbejde med andre nationer om at løfte opgaven. Det er storskala, og det er møller, der er placeret optimalt, også produktionsmæssigt.

Det er jeg stor tilhænger af, og jeg mener, at vi kan lære meget af at arbejde mere sammen på tværs af i EU på den måde. Vi skal både i Danmark og Europa være fælles om at løse udfordringerne og skabe løsningerne. Vi er alle en del af et større økosystem af grøn elektricitet på tværs af kommunegrænser og landegrænser.

ddp

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.