Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Betonpolitik

Byens byggeaktivitet blev et af valgkampens store temaer. Nok også større, end partierne havde håbet. Noget har politikerne hørt, og alle taler om større gennemsigtighed i byggesager. Et opsigtsvækkende flertal uden om S og K gør nu noget ved det: De er blevet enige om en plan, der skal gøre det nemmere for borgerne at navigere i planerne.

Bygherrerne skal i fremtiden præsentere projekter for det berørte lokalområde, inder der går ”kommunal proces” i den. Et andet element i planen er en ”forventningsafstemning”. Fra begyndelsen af en sag skal kommunen være klar i spyttet om, hvad der er målet med et projekt, hvad der kan lade sig gøre inden for de gældende rammer og mindst lige så vigtigt; hvad borgerne må forberede sig på, ikke kan ændres. Borgersamlinger og professionalisering af fællesrådene, som man kender det fra København, er andre elementer i planen, og mon ikke også mange bygherrer vil kunne se fordele i en forhåbentlig bedre dialog med interessenterne.

Det er vigtigt med gennemsigtighed i byggesagerne, hvis der skal sikres – om ikke ligefrem opbakning – så minimal modstand mod et projekt. Ingen må efterlades med følelsen af, at borgerengagement ikke nytter, at tingene er aftalt på forhånd eller på andre måder ikke kører efter bogen. Man kan komme i tvivl, hvis man har fulgt med i JP Aarhus’ historier om, hvordan kommunen indgår såkaldte udbygningsaftaler med bygherrer, hvor en byggetilladelse kan afhænge af en modydelse i form af f.eks. en cykelsti eller andre donationer til offentlige formål. Ikke alle bygherrer føler, at sådanne aftaler er så frivillige, som loven kræver.

JP Aarhus har beskrevet, hvordan ejendomsselskabet Bricks troede, at man efter en række møder med borgmester Jacob Bundsgaard (S) og den tidligere rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V), i 2019 havde sikret sig, at kommunen ikke ville stille krav om almene boliger til et projekt på Frederiks Plads. Bygherrens modydelse skulle være en donation på 2 mio. kr. til Kulkransporet. Borgmesteren afviser at have indgået en sådan aftale direkte med bygherren. Det hele faldt senere til jorden, da kommunen kom i tvivl om det juridiske fundament for en sådan aftale. En skandalesag fra Aalborg skræmmer tilsyneladende.

Meget i denne by udspringer af en god kemi mellem enkeltpersoner i virksomheder, foreninger, kommune og andre myndigheder. En kultur, som mange i København sikkert vil misunde. Samarbejdet og den fælles interesse i at finde løsninger, har båret meget frem. Men vi skal have tillid til, at der kun er kaffe og ikke tilslørede aftaler på bordet, når kommunen eller en folkevalgt holder kaffemøder.

Initiativet om mere åbenhed som et forsvar for gennemsigtighed og værn mod mytedannelser og måske uberettiget modstand er tiltrængt. Og måske er det meget sundt, at flertallet for en gang skyld er fundet uden om det borgmesterbærende parti og de konservative – teknikrådmandens parti.

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.