Taknemmelighed

Jo mere du takker, jo mere får du.
Eller rettere, jo mere du bliver bevidst om, at du har fået, des mere bliver du bevidst om, når der kommer mere.
Hvis du fokuserer på det der mangler, så bliver du mere og mere opmærksom på det du ikke har.
Vi kender nok alle til optimistiske mennesker, og deres modsætning; pessimisterne. Vi er nok selv hovedsagelig den ene eller den anden type.
Pessimisterne vil måske sige om optimisterne at de er urealistiske og lalleglade, og den anden vej lyder det, at pessimisterne er sortseende og negative lyseslukkere.
Det handler om, hvad vi gør med det, vi har fået. At vi er taknemmelige for det, uanset hvad det er.
Hvor meget mon kan tillæres?
Er vi bare født med den ene eller den anden tilgang til livet.
Det er det, jeg tror det er: syn på livet.
Er livet noget, der vil mig det godt?
Er det sandsynligt at det hele nok skal gå?
Optimisterne har ét svar, og pessimisterne et andet. Det er ikke svært at regne ud, hvem der har det lettest. Og det er heller ikke svært at regne ud, hvem der har lettest ved at være taknemmelig.
Derfor går det ofte sådan, at pessimisterne bliver bekræftet i deres overbevisning om at der altid er noget i vejen, og optimisterne omvendt altid bliver bekræftet i, at det hele nok skal gå.
Hvis vi nu antager, at udpræget pessimisme ER noget der kan trænes væk, - hvordan gør man så?
Det kan måske handle om at skifte ganske få ord ud i sit ellers faste ordforråd, eller nogle vendinger. Så når man umiddelbart tænker om et eller andet; det går aldrig, - i stedet tvinger sig selv til at sige; det skal nok gå.
Jeg forestiller mig, at det må føles som at overlade hele ens liv til en flok galninge; altså bare give slip på frygten for det, der kan gå galt, og håbe på det bedste.
Det handler om tillid, som er taknemmelighedens trofaste følgesvend.
Tillid giver mulighed for at få øje på alt det i livet, der er at være taknemmelig for. Og det er uanset hvor meget der ellers plager.
Tillid til livet og verden giver blik for det.
Og så vil det vise sig, at det hele handler om tilgang, og at der i virkeligheden ikke er nogen forskel på, hvor meget eller hvor lidt vi mennesker får tildelt.
Det handler om, hvad vi gør med det, vi har fået. At vi er taknemmelige for det, uanset hvad det er. Alternativet er at vi arbejder imod livet, og ikke med det.
Men livet er ikke imod nogen, - og det hele skal nok gå.