Hvem ringer klokkerne for?
Hvert år den første onsdag i maj tester Beredskabsstyrelsen landets varslingssirener. Det sker for at sikre, at befolkningen ikke glemmer signalerne og deres betydning. Indtil 1993 skete det en gang om ugen, blandt andet fordi man ville sikre, at de mekaniske sirener ikke rustede fast. I dag er signalet digitalt og designet af specialister i psykoakustik.
Det er svært at opfatte lyden anderledes end ildevarslende og uhyggelig, og netop sådan skal den vel også forstås. Den vil sige: fare/gå indendøre! Men hvor mange af os ville egentlig gøre det, hvis den f.eks. lød den 5. juni eller den 9. april? Ville vi opfatte lyden som andet end en praktisk test, for at se om skidtet virker?
Ikke så langt herfra har lyden fået en helt anden alvor. I Ukraine, hvor krigen hærger, er den desværre for længst blevet hverdag. Dér er det en luftalarm, som signalerer: gå ned i kælderen/beskyttelsesrummet – eller få en bombe i hovedet. Det er ikke en test.
Lyden kan jo også helt overordnet minde os om, at der er nogen, der passer på os. Det er kun betryggende, at sirenen virker.
Den særlige situation med de mange ukrainske flygtninge i Danmark, fik Beredskabsstyrelsen til at udgive ekstra informationsmateriale på ukrainsk. Målet var selvfølgelig at undgå at skabe unødig bekymring. Hvis man gang på gang er blevet vækket om natten af en lignende lyd, kan ubehagelige minder sikkert let aktiveres. Men gennemført blev testen altså i onsdags, og godt for det. Lyden kan jo også helt overordnet minde os om, at der er nogen, der passer på os. Det er kun betryggende, at sirenen virker.
Før de mekaniske sirener ringende man med kirkeklokkerne i tilfælde af brand eller stormflod. Den skik er for længst ophørt pga. de moderne varslingsmidler, men ifølge Kirkeministeriets cirkulære om klokkeringning skal klokkerne dog stadig anvendes til varsling om mobilisering og radioaktivt nedfald. Gud forbyde, at det nogensinde komme til at ske!
I mellemtiden vil vi fortsat ringe med kirkens klokker til morgen og aften, til dåb, konfirmation, vielser og begravelser. Det er en ganske anden brug end den verdslige. Den engelske præst og digter John Donne skrev engang i et berømt digt: ”Spørg ikke, hvem klokkerne ringer for. De ringer for dig”. Med det mente han, at selv om klokkerne ringer ved særlige begivenheder, som man måske ikke føler sig som en del af, så ringer de dog også for dig og minder dig om din himmelske far og om din korte tid her på jord. Bliv ikke ved med at udsætte det, der skal gøres til i morgen. I morgen er det måske for sent.