Kohalen er reddet, men mange kvier sig

Kohalen svinger heldigvis igen. Den ikoniske restaurant i Sydhavnen er reddet fra konkurs, og hvad der er en institution i byen, kan også i fremtiden lange sprængt oksebryst, tarteletter, pariserbøf og ikke mindst bøfsandwichs på bordene med de hvide duge.

I en by i hastig forandring står tiden på en måde befriende stille på Kohalen, der har ligget i bunden af Jægergårdsgade i over 100 år. Det er en af de restauranter i byen, om hvilken følelserne er endnu stærkere end menukortet, og hvor man stadig finder serveringer som ”Herrefrokost” og ”Mandefrokost”. Her er hverken wok eller woke.

Mens Kohalens forpagtere og restaurantens mange trofaste gæster altså kan ånde lettet op, er fremtiden stadig usikker for nogle af byens andre spisesteder, der er havnet i den slags gryderetter, hvor man frygter den næste mundfuld. Restaurations- og nattelivet er nogle af de brancher, der mest direkte og mest omfattende har oplevet konsekvenserne af tvangsnedlukningen under coronaepidemien. Selv efter genåbningen har pladskrav, coronapas og mundbind gjort det vanskeligt at drive forretning. Der var erstatning at få, men nu kommer regningen, og den falder på et rigtigt dårligt tidspunkt.

Netop nu skal coronalånene indfries. På landsplan står restauranterne overfor at skulle betale i gennemsnit 333.000 kr. tilbage til staten. Det sker samtidig med, at priserne på blandt andet kød, olie, korn og gas stiger. Det er svært at skaffe den nødvendige arbejdskraft, og danskernes købekraft er dertil faldende. Forbrugertilliden er den laveste siden 1988. Måske reduceres en omgang »vi spiser ude« fra husholdningsbudgettet - allerede nu melder flere restauranter om især færre frokostgæster. Det sker alt sammen i en lavsæson, for mange af byens spisesteder henter en stor del af omsætningen og dermed også likviditeten på julefrokosterne.

Af frygt for at skræmme kunderne væk, kvier mange sig ved at hæve priserne. I stedet forhandles der med leverandører, og menukortene tilpasses en ny virkelighed. En servering ud af mange forsvinder måske. Bøffen skrumper en smule. Der ventes mere grønt og billigere udskæringer på menukortene. For gæster i det gode køkken behøver det dog bestemt ikke at gøre oplevelsen ringere, men nye tider er det.

Man kan håbe, at forårets konfirmationer og sommerens bryllupper i tilstrækkelig grad kan sikre spisestedernes fortsatte drift. En lukket restaurant er ikke kun sørgeligt for indehaveren, medarbejderne, kunderne og økonomien. Tomme lokaler er skidt for byen og den oplevelse, det helst skal være at færdes der, også selv man normalt nøjes med blot at snuse til menukortene.