Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Vi er alle flygtninge

Artiklens øverste billede

“Er du dansker”? Sådan blev jeg spurgt af danskere med libanesisk baggrund tilbage i 2006.

Vi var flygtet fra Libanon og lå nu spredt ud over gulvet i det danske institut i Syriens hovedstad, Damaskus, i sikkerhed for bomberne i Sydlibanon.

Jeg havde været på et seminar, og de havde været på ferie hos deres familier i Libanon for første gang, siden de var flygtet fra borgerkrigen. “Er du dansker”?

Vores verden forandrer sig med en hastighed som aldrig før. Vi bevæger os som aldrig før. Vi skal lære at tilpasse os og forandre os og lære nyt som aldrig før. Vores vilkår som mennesker i en moderne verden ligner flygtningens. 

Jeg studsede over spørgsmålet, for hvis der var nogen, der lignede en dansker i dette selskab, så var det vel mig. Men der lå naturligvis noget andet i spørgsmålet.

De var vant til at være på flugt, men havde svært ved at forestille sig, at jeg, en helt almindelig blond dansker, kunne være flygtning, og så endda fra deres oprindelige hjemland. Og den modsætning, vi normalt oplevede derhjemme i Danmark mellem dem, der var indvandret til landet, og så os, der havde dybe rødder i den danske muld, blev pludselig ophævet. For vi var alle flygtninge.

»Der er så stille og så tyst, i himmel og på jord. Vær også stille i mit bryst, du flygtning, som der bor.«

Sådan lyder en af stroferne i Ingemanns smukke aftensalme, Fred hviler over land og by. Den tager afsæt i en erfaring af, at vi alle er flygtninge. Vi har en flygtning i vores bryst. Vi kan have nok så mange rødder der, hvor vi bor, men livet er også altid bevægelse, forandring, tilpasning. Vi står aldrig stille. Vi tager hvert et øjeblik afsked med noget velkendt og møder en ny og ukendt fremtid.

Vores verden forandrer sig med en hastighed som aldrig før. Vi bevæger os som aldrig før. Vi skal lære at tilpasse os og forandre os og lære nyt som aldrig før. Vores vilkår som mennesker i en moderne verden ligner flygtningens.

Det er nok umuligt at forestille sig de grusomheder, som nogle flygtninge oplever. Men vi kan godt leve os ind i, hvor svært det må være at miste og forlade alt det man har kært. Hvad nu, hvis det var os, spørger vi? Og når vi lever os ind i det, så gør vi det med udgangspunkt i de erfaringer, vi selv har gjort os i det små.

Når vi skulle flytte, fordi vi havde fået nyt job, var blevet skilt, eller gået på pension. Da vi gik ned med stress, og tankerne aldrig kunne finde ro. Da vi mistede en, vi havde kær.

Der er kommet mange mennesker til landet som flygtninge gennem de sidste mange år, og igen oplever vi en strøm af nye mennesker, der flygter fra en virkelighed, hvor alt er i oprør og intet er som før. Sammen kan vi sætte os ned og synge Ingemanns smukke salme: “Vær stille i mit bryst, du flygtning som der bor”.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.