Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Hvem følger du?

Artiklens øverste billede
Charlotte Krog Brandbyge, konstitueret sognepræst i Egå.

Er du hovedpersonen i dit eget liv?

Mange af os tror, vi skal klare alting selv – præstere os frem i verden og selv finde vej i livet, men i kirken hører vi igen og igen en anden fortælling. Vi er ikke alene.

Der er en, har lagt sporene ud for os og gået vejen: Kig op og kig ud. Se dit medmenneske og elsk din næste som dig selv. Sådan lyder fortællingen. Vi er skabt til fællesskab og kærlighed, og der er altid mere at sige om et menneske.

Det lyder smukt! Men hvordan? Tvivlen melder sig straks.

Følg mig! Det er Jesus’ svar i den tekst, vi skal høre i kirken på søndag. Følg mig! Siger han til disciplen Peter – og dermed til alle.

Forhistorien er, at Peter kort forinden tre gange nægtede, at han kendte Jesus.

Mens Jesus blev pint og plaget, nægtede Peter, at han var en af dem, der fulgte Jesus. Da Jesus var død, var det ved at knuse ham helt – at han havde svigtet, da det virkelig gjaldt.

Han havde ellers sagt, at han aldrig ville fornægte eller svigte Jesus. Han havde lovet, at han ville give sit liv for Jesus og følge ham, hvorhen det skulle være.

Tre gange svigter Peter.

Tre gange slår Jesus en streg over Peters svigt og lader kærligheden komme til.

Det gør han i en samtale med Peter efter sin død og opstandelse. Jesus spørger tre gange Peter: ”Holder du af mig?” Tre gange svarer Peter: ”Ja, du ved, at jeg holder af dig.” Jesus beder så Peter vogte sine lam og være hyrde for sine får.

Med andre ord giver Jesus Peter det størst tænkelige ansvar. Han betror ham det, som han har allermest kær: Alle os mennesker.

Kig op og kig ud. Se dit medmenneske og elsk din næste som dig selv. Sådan lyder fortællingen. Vi er skabt til fællesskab og kærlighed, og der er altid mere at sige om et menneske.

Vi er Peter. Det er det, fortællingen vil sige os. Vi er alle Peter. Alle os, der har svigtet. Alle os, der er blevet svigtet. Alle får vi givet en ny mulighed. Og et ansvar. Det størst tænkelige ansvar. Ansvaret for at tage vare på den andens liv.

Hvad nu hvis du ikke er hovedpersonen i dit eget liv? Hvad nu hvis det er en anden – eller de andre?

Følg mig! Siger han, der tilgiver selv de største svigt. Han, der elsker mere, end det er menneskeligt muligt.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.