Her går det godt – send flere penge
Aarhus Airport er ikke til at kende. Man ser det tydeligt, og man hører det i folkemunde. Siden den markante, aarhusianske erhvervsmand Jens Stausholm i 2019 skød 30 mio. kr. og en bunke ustyrlig energi ind i lufthavnen, er det institutionelle præg af kommune og stemning af afvikling forduftet. Mens navneskiltet til direktørkontoret udskiftes ofte, sker der med bygninger og inventar forandringer af forhåbentlig længere holdbarhed. Hånen foretager sig, men i mål er man ikke.
Stausholm har et mål om at løfte passagertallet til 1,5 millioner rejsende. Til det mangler lufthavnen 290 millioner kroner for at kunne fortsætte den ambitiøse vækststrategi. Flere gange har ejerkommunerne Aarhus, Norddjurs og Syddjurs kaste penge i projektet; da Cimber Sterling krakkede i 2012, forsøgte SAS at drive nogle af ruterne, men det krævede ekstra kapital. Der blev sendt 50 mio. kr. i lufthavnens retning, så der også kunne blive til en tiltrængt modernisering. Nu står Aarhus overfor at skulle spytte ekstra 180 mio. kr. i kassen, mens Norddjurs og Syddjurs er ”bedt om” at stille med hver 10 mio. kr. Den resterende sum skal hentes i det private erhvervsliv. Ambitioner er kun gratis, hvis de ikke realiseres, og alle de millioner, der allerede er investeret i lufthavnen, risikerer at være spildt, hvis ikke man er villig til at gå de sidste skridt.
Hvis den fremtidige velfærd skal finansieres, kræver det gode vilkår for erhvervslivet, herunder en attraktiv infrastruktur.
Borgmester Jacob Bundsgaard har foreslået, at det aarhusianske bidrag tages fra den såkaldte Marselis-milliard, der i den grad har været politisk rift om at bruge. Pengene er blevet frie, da staten overtog finansieringen af den kommende Marselistunnel. Det er erhvervslivet, der via dækningsafgiften, har betalt pengene, og derfor virker det fornuftigt, at de bruges til en investering i lufthavnen, der så direkte kommer bl.a. erhvervslivet til gavn.
Enhedslisten, Radikale Venstre og SF mener, at de 180 mio. kr. i stedet skal gå til velfærd, men glemmer igen en grundlæggende forudsætning i det danske samfund: hvis den fremtidige velfærd skal finansieres, kræver det gode vilkår for erhvervslivet, herunder en attraktiv infrastruktur.
Der er ikke noget alternativ til at bakke op om en lufthavn, hvor ambitionerne har vinger, og hvor man trods svære coronatider, allerede har bevist, at store tanker også kan føres ud i livet. Også for luftfarten er fremtiden broget, men uden en lufthavn ser det mørkt ud for hele Østjylland.
