Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Joel forsøger med et svar, men har glemt spørgsmålet

Artiklens øverste billede
Morten Nystrup, ansv. chefredaktør Jyllands-Postens Lokalaviser

Folkeskolen skal ikke længere være den lokale. I hvert fald ikke, hvis det står til den aarhusianske folketingspolitiker, socialdemokraten Jens Joel. I en ny bog, ”Fællesskaberen”, foreslår han et fundamentalt opgør med skolestrukturen: tre-fem naboskoler skal samles i distrikter. Børnene fra området skal så fordeles efter algoritmer, så elever fra såkaldte hvide og brune skoler blandes, indkomst- og uddannelsesniveauer udjævnes og polariseringen mindskes, er Joels logik. Forfatteren har ret i, at der er stor forskel på skolerne, også i Aarhus. På Søndervangskolen har 85 pct. af eleverne udenlandsk baggrund og forældrene en gennemsnitlig årlig indkomst på 140.000 kr. efter skat. Fire kilometer derfra er eleverne på Skåde Skole primært etnisk danske, og deres forældre har en disponibel indkomst på i snit tre gange mere.

Løsningen er ifølge Jens Joel et opgør med det frie valg, og dermed helt i tråd med en fremherskende, formynderisk tankegang; du må ikke selv vælge, om du må ryge, og du må ikke selv vælge, om dit barn skal gå i skole med vennerne fra børnehaven. For vores egen skyld, må vi forstå.

Forslaget er endnu et forsøg på symptombehandling på et af mange uheldige konsekvenser af de parallelsamfund, der også findes her i byen. Eksemplerne er flere: såkaldte busbørn fragtes hver morgen til skoler uden for lokalområdet for at jævne ulighederne. Undersøgelser viser, at disse børn trives dårligt, og at de ikke føler sig som en del af det lokale fællesskab. I Aarhus er det frie uddannelsesvalg allerede de facto suspenderet for de unge, der søger det almene gymnasium. Unge tvangsplaceres for at holde upopulære gymnasier kunstigt i live. Som konsekvens anmoder unge om hurtig overflytning eller vælger fra begyndelsen andre uddannelser for ikke at risikere, at blive kastet rundt af værdipolitiske fiksfakserier og lappeløsninger på uddannelsesområdet.

Så er der trods alt stadig et frit valg, men ikke for de mange.

Blev Joels drøm til virkelighed, ville den lokale folkeskole som identitetsskabende, kulturbærende samlingspunkt for alvor blive svækket, og søgningen mod de private skoler styrket. Selv om det næppe er Jens Joels ærinde, kan man ikke fortænke forældre i, hvis de i endnu højere grad ville søge mod byens private skoler, hvad enten de frie skolers fundament er fagligt, socialt eller religiøst. Så er der trods alt stadig et frit valg, men ikke for de mange.

Temaet i Jens Joels bog er interessant, løsningerne kontroversielle, den socialdemokratiske tilgang ikke overraskende, konsekvenserne store og den grundlæggende vilje til for alvor at gøre noget ved problemernes rod - næringen til parallelsamfundene - nedslående ringe. Folkeskoler skal styres af stærk ledelse, klare værdier, tilvalg, fællesskab og ikke algoritmer og tvang..

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.