Kvindernes daglige kamp: »Vi taber på sundhed og trivsel«

På kvindernes internationale kampdag fejrer vi ofte de kampe, vi har vundet og dvæler ved de kampe, der fortsat skal kæmpes. Men hvad med det vi har tabt og den pris, vi betaler?

For med den formelle ligestilling og kvinder, der sejrer ad helvede til med uddannelse, familie og arbejde, så taber vi på sundhed og trivsel.

Og det er i mine øjne en fortælling, vi alt for ofte overser.

I dagens Danmark er der stort set ikke den ting, man ikke skal kunne som forældre. For kvinder går det godt med at opnå et højt uddannelsesniveau og i Danmark er vores børn verdens mest institutionaliserede, fordi kvinder og mødre går på arbejde i stor stil. Samtidig med, at der leveres på hjemmefronten, hvor omsorgsarbejdet og forældreskabet skal passes.

Der er meget godt at sige. Samtidig er vi nødt til at bemærke en udvikling, der desværre går den forkerte vej og har gjort det længe. Danske kvinder og mænd bliver mere og mere stressede. Andelen af danskere med et højt stressniveau er steget fra 20,8 procent i 2010 til 25,1 procent i 2017. Og kvinderne tager desværre førertrøjen, idet 29,0 procent af kvinderne har et højt stressniveau, mens det gælder for 21,0 procent af mændene.

Samtidig er andelen af danskere med dårligt mentalt helbred steget med 3,3 procentpoint fra 2010 til 2017. Også her ser vi en markant kønsforskel. 15,5 procent af kvinderne har et dårligt mentalt helbred, mens det kun gælder for 10,9 procent af mændene.

Sundhedsprofilen fra 2017 viser desuden, at unge kvinder er hårdt ramt og at der er en tydelig social slagside. Er du udenfor arbejdsmarkedet eller arbejdsløs, er du særligt udsat.

I den senere tid har medierne fået øjnene op for den negative udvikling vi ser, når det angår børn og unges trivsel.

I Aarhus er henvisningerne til PPR steget støt, og det står faktisk sløjt til hvad angår den mentale trivsel. Årsagerne er givetvis mange og komplekse. Men vi må spørge os selv, om vi vil acceptere denne udvikling? Og vil vi ikke det, så er vi nødt til at forholde os undersøgende i forhold til hvad der ligger til grund for udviklingen.

Min kvindekamp handler i år om at få greb om den negative trivselsspiral. Hvorfor går det den gale vej for vores trivsel? Hvordan kan vi stoppe denne udvikling og kan vi samles om at vende udviklingen selvom det koster kassen? For noget er ikke som det skal være og vi skylder os selv og hinanden at forstå de komplekse mekanismer der er på spil.

Den 10. marts kommer den nye sundhedsprofil, og lur mig om ikke udviklingen fortsat går den gale vej – også når vi zoomer ind på kvinderne.

Globalt set har man længe vidst, at det betaler sig at fokusere på kvinder og piger, når man arbejder udviklingspolitisk. FN har derfor især fokus på piger og kvinder. Det batter ganske enkelt.

Måske det også giver mening, at vi nationalt sætter fokus på kvinders mentale trivsel og ser nærmere på, hvordan forældres og navnlig mødres mentale helbred spiller sammen med den udvikling, vi ser hos vores børn og unge.

Superkvindernes daglige kamp koster også på trivslen. Er det på tide at tage den negative udvikling alvorligt og slå et slag for den mentale trivsel? Kvindernes internationale kampdag bør også handle om at stoppe hamsterhjulet og reflektere over, hvordan vi i grunden går og har det. Og om vi vil acceptere det.