Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Tæppe fra Magasin koster 7 mio. kr. at udskifte. Det er måske slet ikke så dyrt

Artiklens øverste billede
Belysningen i byrådssalen er ikke dunkel nok til at skjule gulvbelægningens miserable stand. Foto: Rikke Kjær Poulsen

Det håndvævede gulvtæppe i byrådssalen har lagt luv til lidt af hvert. Tæppet, hvis mønster er et fortegnet kort over Aarhus som byen i grove træk tog sig ud ved rådhusets indvielse, er netop fra 1941, og år, stole, kaffespild og opslidende politiske forhandlinger har sat mærker. Der er pletter, lapper, buler og tyndslidte brugsspor i et omfang, der ikke er et af byens mest ophøjede rum værdigt.

Tæppet, der i sin tid blev doneret af Magasin, bør skiftes. Men rådhuset er fredet, og det gør ny gulvbelægning til en dyr affære, idet tæppet som udgangspunkt skal erstattes af et tilsvarende - altså håndvævet. Det koster i vore dage omkring 7 mio. kr., skriver Århus Stiftstidende. Det ikke bare lyder af mange penge. Det er mange penge og så mange penge, at flere byrødder kvier sig ved at sætte væverne i gang.

Der er pletter, lapper, buler og tyndslidte brugsspor i et omfang, der ikke er et af byens mest ophøjede rum værdigt.


Aarhus er i forvejen forkælet hvad fondes opmærksomhed angår, og flere politikere fra begge fløje håber da også, at private donationer kan løfte hele eller dele af regningen. Gid private aktører blev modtaget med samme åbne arme, når det gælder om at løse andre af kommunens opgaver. SF kan ikke forsvare at bruge borgernes skattekroner på et nyt tæppe. Der er meget andet, kommunen kan bruge pengene på, lyder det fra partiet, som på det seneste endda har stillet et forslag om, hvordan.

Partiet går ind for genbrug, åbenbart også hvad politiske ideer angår. Ved seneste byrådsmøde behandlede man et forslag fra SF om at rykke byrådsmøder ud af rådhuset til f.eks. biblioteker, forsamlingshuse og lokalcentre. Det selvom byrådet så sent som i 2020 brugte tid og penge på et lignende forslag, der blev forkastet. Den måde at ”komme tættere på borgerne” på, er ikke blot en symbolsk handling i iveren efter at signalere ”borgerinddragelse” - et begreb, der bliver de kommende års allerede lettere slidte mantra. Det er også at overvurdere, hvor interessant et byrådsmøde med alenlange gentagelsestaler, sagskarruseller og indforstået lingo i virkeligheden er. Og med en forventet årlig omkostning på 400.000 kr. for det flyttecirkus, er det desuden lemfældig omgang med borgernes penge at lege nærdemokrati på den måde. Mon ikke de aarhusianere, der er mere end almindelig interesserede i byrådets arbejde, nok skal finde vej til rådhuset, hvis politikerne vel at mærke koncentrerer sig om sager af virkelig værdi?

Dermed er vi tilbage i byrådssalen og det slidte gulvtæppe. Set i lyset af ovenstående forslag, virker prisen for i de næste mange år at sikre en byrådssal der både er anstændig og præsentabel, pludselig ikke så høj. Det gælder uanset om kommunen er villig til at betale regningen selv eller igen får hjælp af uvurderlige fonde.



Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.