Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jyllands største topchef siger farvel - dyderne må han gerne give videre

Niels Højberg har blandt andet været chef for Aarhus Kommunes kriseledelse under coronaepidemien.

Artiklens øverste billede
Afgående stadsdirektør Niels Højberg var tilsyneladende ikke tilfreds, da letbanepremieren blev bremset i sidste øjeblik. Her lytter han til borgmesterens pressemøde om sagen tirsdag den 26. september 2017. Arkivfoto: Casper Dalhoff

Aarhus er på vej til at sige farvel til en figur, som måske ikke fylder meget i aarhusianernes bevidsthed, men som ikke desto mindre har spillet en helt afgørende rolle for byen og dens udvikling. Efter 13 år siger stadsdirektør Nils Højberg ikke alene farvel til posten som øverste chef for Jyllands største arbejdsplads med omkring 28.000 medarbejdere, men også til nogle markante projekter i Aarhus Kommune, som han har været en stor del af.

Landmandssønnen fra Them var landets yngste kommunaldirektør, da han som 35-årig blev øverste embedsmand i Ringkøbing Kommune. Inden da var han i Finansministeriets budgetdepartement. Det var i fattigfirserne, hvor alle udgifter skulle barberes. En øvelse, han i en vis grad kunne fortsætte med, da han i 2008 blev stadsdirektør i Aarhus. Dengang var der 80 kommunale medarbejdere pr. 1.000 aarhusianer. I dag er der 63. Men hans fodaftryk i Aarhus har anden form end blot en hugget hæl og en klippet tå. De seneste par år har Niels Højberg under coronaepidemien været chef for kommunens kriseledelse, hvor centrale beslutninger fra myndigheder og regering i løbet af få timer skulle omsættes til lokal handling.

Forhastede beslutninger har dog aldrig ligget til Højberg, der som stadsdirektør under først Nicolai Wammen og siden Jacob Bundsgaard har været øverste embedsmand i store planer, der omsider tager form: den stærkt omdiskuterede helhedsplan for Gellerup ses i bybilledet, der bliver sat streger i Kongelundsprojektet, og der er omsider lys for enden af Marselistunnellen. Projekter, der forudsætter, at borgmesterens højre hånd ikke ryster. Højberg formår at skabe resultater både på og uden for rådhuset.

Stadsdirektøren har også skubbet Aarhus ud over kommunegrænsen. I 2013 var han med til at finde den klasse på Holme Skole, der i tv-dokumentaren ”9.z mod Kina”, blev repræsentanter for fagligheden i den danske folkeskole målt op mod et kinesisk sidestykke. Holme Skole kom i det nationale søgelys, og de aarhusianske børn blev kaldt »lade« og »ligeglade«, men debatten om faglighed var vigtig, mente stadsdirektøren. Fokus kom der også på Aarhus, da skandalesagen i Teknik og Miljø blev afsløret og afdækket i byens aviser i årene efter 2016. Sagen om bilagsrod, bestikkelse og mandatsvig kostede flere chefer jobbet, og skar en alvorlig ridse i embedsværkets teflon. Niels Højberg måtte erkende, at kommunens stadig stærke kommunikationshær havde modarbejdet pressen i et misforstået hensyn til at beskytte forvaltningen. Den senere letbaneforsinkelse har heller ikke passet den punktlige Højberg, uanset hvem der havde skylden for nødopbremsningen i sidste øjeblik med tonsvis af forlist kransekage til følge.

Det har dog ikke rokket ved opfattelsen af Niels Højberg som en af landets mest respekterede offentlige topchefer, og det er med det afsæt, han som ledelsesekspert bliver knyttet til Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse på Institut for Statskundskab under Aarhus Universitet.

Skræmmende meget tyder på, at der i den grad er fornyet behov for Højbergs idealer om ordentlighed blandt de absolutte topembedsmænd i den offentlige forvaltning. Men det er dyder af et format, der ikke lader sig forklare i kortfattede sms’er.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.