Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Kan man bo på Aarhus Ø uden at være åndsbollet eller bare bedøvende ligeglad?

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Liv Møller Kastrup

»Der er for meget sand i Risskov til, at jeg nogensinde vil bo der.« »Nej, hvor skovens træer dog skygger i Højbjerg.« »Man bliver jo hypokonder, hvis man skulle bo side om side med så mange læger i Åbyhøj«. Ovenstående er tæt på utænkelige udsagn i debatten om vores by. Men når det kommer til Aarhus Ø, er meningerne mange, og de luftes gerne.

Selv Berlingske begav sig før jul til Jylland og helt ud på ”Ø’en” på en endda meget tidlig morgen. Kulturkommentator Anne Sophia Hermansen berigede efterfølgende avisens læsere med hendes betragtninger om, hvor lidt liv der var derude. Gå en tur på Østerbro i København kl. 6, og du vil igen lede forgæves efter liv og charme. I udviklingen af Aarhus Ø har man kun haft kapitalen for øje, postulerede Hermansen, og den regionale hovedstadsavis Politiken kaldte efterfølgende Aarhus Ø, hvor »der på alle måder er frie tøjler«, for Nordens svar på Dubai. Er mindreværdskomplekset, der har plaget Aarhus så længe, rykket til København?

Mange aarhusianere har bevaret en opfattelse af Aarhus Ø som et sted uden sjæl, liv og grønt. Måske fordi man sidst besøgte området, da de første kraner rykkede ind. Siden er der sket meget. Måske har man ikke set gigantiske husmalerier af Hans Krull og Peter Birk, smagt maden hos Havnær, svedt til udendørs spinning ved Teater Gruppe 38, mærket, at der ekstra højt til loftet i domkirkens badehus, spist et billigt måltid mad i Genrationernes Hus, snacket på Tørv eller bidt til bolle hos MIB og David Breadhead. Måske er Aarhus Ø ikke så guds-, fantasi- og åndsforladt, som sjældne gæster vil gøre det til.

Postulaterne om Ø er ofte unuancerede og ensidige, som det også gælder den generelle debat om byens udvikling. Vi trænger til en anden diskussion om byrum og arkitektur, der ikke alene handler om, at noget er »for højt« eller »for grimt«. En diskussion, der ikke udspringer af en præmis om, at ejendomsudviklere de facto er onde.

Metin Aydin er arkitekt og nyvalgt byrådsmedlem for De Radikale. Han peger blandt andet modigt på, at byggeprojekter ikke altid bliver bedre af en politisk behandling og offentlig høring. Professionelle har lagt faglighed i et stort projekt, der så bliver tilpasset mere eller mindre tilfældigt. Det klæder ikke altid det færdige resultat, vores by eller er i harmoni med en evt. overordnet linje.

Byens nye teknikrådmand, konservative Steen Stavnsbo, efterlyser også en mere nuanceret debat om højhuse. Fortætning behøver ikke være et skældsord, mener han. Man kan endda påstå, at fortætning er den eneste klare politik, der føres i Aarhus Kommune, og den rummer masser af fordele.

Jeg flytter snart selv til Aarhus Ø og glæder mig til at opleve og være en del af livet der, men oplever reaktioner som »det er for moderne, for tæt og for højt.«

Det svarer til, hvad jeg engang hørte en gæst udbryde i Vestergade i Den Gamle By: »Jeg synes ærligt talt, det er for gammelt.«

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.