Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Der er aldrig kun én historie om et menneske

Artiklens øverste billede

Der er altid mere end en historie at fortælle om et menneske. Den sandhed tænker jeg ofte på, når jeg skriver en begravelsestale. Familiemedlemmer kan have forskellige vinkler, syn og opfattelser af den samme far eller mor. Et menneske gennemlever forskellige livsfaser, vi udvikler os og vi er aldrig kun gode eller onde. Derfor er der aldrig kun en sand historie at fortælle om det liv, der er vores.

Hvem er du, hvem vil du gerne være – de spørgsmål tumler vi med hele livet. Vi har hver især vores hemmeligheder og skjulte sider. Her efter nytår kan vi godt kæmpe med alle vores nytårsfortsætter om at blive et bedre menneske. Hvordan bliver jeg til den person jeg ønsker at være?

Er hemmeligheder det samme som løgne?

Det være godt at huske på, at det ikke er alt, der behøver at komme for en dag. Vi må gerne have hver vore hemmeligheder, som ikke absolut skal afsløres. Skal vi for eksempel bevare nysgerrigheden og spændingen i et ægteskab, så må den anden godt rumme sider, som stadig kan udfordre og overraske os. Hemmeligheder må gerne åbenbare sig langsomt og efterhånden, så der er nok til et helt liv. Samtidig kender vi til befrielsen ved at være kendt og rummet, som den vi er med hele vores kringlede historie. I kristendommen taler vi om »nådens lys«. Om at blive set på med et nådigt lys. Guds ord var en hemmelighed, som blev åbenbaret for os i den søn, der blev født julenat. Et lys der skinner i mørket og kaster sit nådige lys ind over vores liv. Et lys der ser på os, som den vi er og gerne vil være – også selv om vi ikke altid kan leve op til det.

Når jeg skal skrive en tale til en begravelse, så prøver jeg også at fortælle et menneskes historie i nådens lys. Jeg fremhæver ikke alle fejl og mangler. Men jeg prøver at fremdrage en historie med varme, humor og nuancer, så de pårørende kan genkende afdøde – ikke som en helgen men som et elsket menneske på godt og ondt.

Når jeg skal skrive en tale til en begravelse, så prøver jeg også at fortælle et menneskes historie i nådens lys. Jeg fremhæver ikke alle fejl og mangler. Men jeg prøver at fremdrage en historie med varme, humor og nuancer, så de pårørende kan genkende afdøde – ikke som en helgen men som et elsket menneske på godt og ondt. I døden er det heldigvis ikke vi menneskers domme, der er afgørende. Men Guds nådige dom. Og en nådig dom kan netop rumme mange historier i et. Historier af godt og ondt, glæde og sorg i en stor menneskelig fortælling. Et håb både for det nye år og vores liv som helhed er, at vi også evner at kaste et nådigt blik på hinanden, så vi i glimt kan blive til dem vi gerne vil være i al vores forskellighed.

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.