Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Corona er som vejbump og tandtråd

Artiklens øverste billede
Johannes Schweppenhäuser Bech-Hansen, sognepræst i Skelager Kirke. Pressefoto

Man kan jo gøre et år op på mange måder. Typisk vil man gå ind og kigge på årets skelsættende begivenheder, vi også vil huske om nogle år. Dem der i løbet af året stod i gule kasser på nyhedshjemmesiderne. Og det er også fint. Men et år er så meget i virkeligheden. Så meget, at det egentlig er det hele. Alle historier kan fortælles om et år. Både sorrig og glæde findes hvert år i hvert liv. Årets fortælling handler om perspektivet. Hvor det ses fra, hvem der kigger på det.

Corona var ikke længere noget nyt. Ikke dramatisk, ikke spændende. Men bare noget der var en del af livet. Ligesom vejbump. Og tandtråd. Og edderkoppespind. Og affaldssortering.

Johannes Schweppenhäuser Bech-Hansen, sognepræst i Skelager Kirke

Fra mit lille hjørne af verden her i Skelager var 2021 et lidt underligt år. Det var ikke noget dårligt år som sådan. Det var et år, som vi ikke rigtig vidste, hvad vi skulle forvente os af, mest af alt. Et år som vi var åbne overfor. Parat til at tage det vi kunne få, men heller ikke blev alt for skuffede over når det ikke lige flaskede sig. Corona var ikke længere noget nyt. Ikke dramatisk, ikke spændende. Men bare noget der var en del af livet. Ligesom vejbump. Og tandtråd. Og edderkoppespind. Og affaldssortering.

2021 var også et år, hvor man kunne mærke, at noget havde forskudt sig en smule. Inde i vores hoveder, i mentaliteten. Et år, hvor vores liv flyttede sig lidt, fordi vi har opdaget nogle ting. Måske titter en stille revolution frem. Blandt de hårdtarbejdende dåbsforældre ser man det især: De vil gerne være mere sammen med deres børn. De vil gerne være mere hjemme. De vil gerne have mere frihed. De vil ikke pendle så meget. De vil ikke sidde til møde så mange timer. De vil gerne det nære, har de opdaget. De vil gerne være tæt på dem, de elsker, og det er jo sådan set ret godt.

Hvis jeg skulle tage en følelse eller erfaring med mig fra det nu afsluttede år – er det denne positive, at vi er blødt mere op i vores hjerter. At vi ikke er så fjerne i blikket. At vi ikke drømmer os væk, men drømmer os tættere på. At vi har en ambition om at være mindre travle. At vi er mere til stede, der hvor vi er, med dem vi er der med. At det i hvert fald er vores ideal. Jeg tror, vi ser vores liv lidt mere. Sætter lidt mere på pris på det, vi har.

Lad os håbe vi får lidt mere frihed i det nye år – og lad os håbe, at vi husker noget af det, vi har lært.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Del artiklen