Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Længe leve traditionerne

Artiklens øverste billede
Brian Ravn Pedersen. Foto: Privat

For nylig har mange af os fejret både jul og nytår. Der er tale om to traditionsrige begivenheder, der formår at samle familier og venner på kryds og tværs. Selvom der er forskel på valør og stemning i fejringen af henholdsvis jul og nytår, så spiller begge begivenheder en vigtig rolle for vores fornemmelse af, at der er noget, der står fast i tilværelsen.

Mens alt andet til stadighed er under forandring, så er vore fælles traditioner og de tilhørende festligheder at regne som fikspunkter, ud fra hvilke vi kan gøre os tanker om vores eget livs mening og meningen med livet i det hele taget.

I en tid, hvor det kniber gevaldigt med at finde solide orienteringspunkter, kan det ikke overraske, at mange søger tilbage til de historisk forankrede traditioner, da disse synes at kunne tilføre tilværelsen den stabilitet, der øjensynligt ikke findes andre steder. 

I en tid, hvor det kniber gevaldigt med at finde solide orienteringspunkter, kan det ikke overraske, at mange søger tilbage til de historisk forankrede traditioner, da disse synes at kunne tilføre tilværelsen den stabilitet, der øjensynligt ikke findes andre steder.

En sådan traditionsoprustning kan således være foranlediget af en beklemt oplevelse af nutidens hektiske omskiftelighed, hvor der sjældent levnes plads til eftertænksomhed og søgen efter livsmening. Men styrkelsen af og besindelsen på vore traditioner vil kunne give os en fornemmelse af, at vore traditioner netop bærer på det, vi længes efter.

Søren Kierkegaard skrev i en af sine opbyggelige taler fra 1843: »Når den søfarende ligger ude på havet, når alt veksler omkring ham, når bølger fødes og dør, da stirrer han ikke ned i disse, for de veksler. Han skuer op til stjernerne. Og hvorfor? Fordi de er trofaste. Som de nu står, sådan stod de for fædrene og skal stå for de kommende slægter. Hvorved besejrer han da det vekslende? Ved det evige.«

Vore traditioner er som fiksstjerner på himlen, trofaste orienteringspunkter, der forlener vores tilværelse med struktur, stabilitet og mening midt i det hurtigt vekslende og ofte forvirrede liv, vi lever, og hvor frådende, faretruende bølger undertiden skyller ind over os.

Vore traditioner, herunder den tilbagevendende fejring af jul og nytår, giver os da en tryghedsskabende fornemmelse af, at der vitterlig er noget, der står fast, ja, står fast til evig tid, også selvom det, vi altså allermest oplever, er konstant flimrende livsomstændigheder. – Så derfor: Længe leve traditionerne!

Kære læser! Godt nytår!

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.