Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Farvel til '21, magtkampe, sort kød og vilde dyr

Artiklens øverste billede

Når vi om få dage går ind i 2022, tager det nye byråd fat på arbejdet med at forme, udvikle, bevare og udfordre det Aarhus, vi kender. Der er sandt for dyden nok at gøre, og der bliver næppe tid til at se sig tilbage. Så det gør vi her i et hæsblæsende tilbageblik på, hvordan 2021 så ud inde på rådhuset.

Vi begynder måske overraskende med snorkel og gummitæer. Venstre fik op til valgåret ny politisk leder, og Christian Budde har her i avisen talt helt åbent om sine varme følelser for Tommy Seebach. Ærlighed er befriende, men gade vide, hvor længe den intention holder, når han bliver opslugt af et rådhusbureaukrati, hvor man hellere siger for lidt end for meget. Budde fik i øvrigt 4.771 personlige stemmer ved valget i november. 1.800 flere end forgænger Bünyamin Simsek og nok til at lægge låg på spekulationerne om Venstres reelle overhoved - krøller eller ej.

I Dansk Folkeparti var der ikke Disco Tango a la carte, men, ifølge kilder, ”sort kød” på menuen, da den lokale partiforening skulle planlægge julefrokosten 2019. Det kunne avisen afsløre det forgangne år. Sort kød er ikke, som man kunne tro, en særlig eksklusiv kødtype som f.eks. kobe, men sikkert mere udbredt. Det skulle vise sig, at regnskabsføringen i lokalafdelingen i det hele taget var præget af stalddørsprincipper. F.eks. kneb det gevaldigt med at gøre rede for, hvordan man havde forvaltet den offentlige partistøtte. Angiveligt undlod partiet at sende 59.000 kr. tilbage i kommunekassen, idet midlerne ikke var blevet brugt i 2018. Man forsøgte sig med en forklaring om kampagner, som ingen dog kendte til.

Ordensmagten blev der trods alt ikke brug for i byrådssalen, selv om debattonen til tider var utryghedsskabende. Der var ikke meget hammer og segl-enhed over Enhedslisten og sprækken i partiets kammeratskab voksede sig større gennem året. Byrådsvikar Viggo Jonasen gjorde ikke meget for at skabe alliancer og venskaber uden for partiet. I løbet af året sendte han derimod flere heftige angreb og insinuerende beskyldninger mod byrådskolleger i en grad, som man skal til Randers for at finde magen til.

Apropos helt ude i skoven, så blev spørgsmålet om, hvorvidt dele af Marselisborg-skovene skulle gøres endnu vildere, et af det helt store emner, også i 2021. Stridens kerne er, hvorvidt de attraktive skove er til jern- eller vildheste, lycra eller lærk. V og K famlede i deres tilgang, stillede ændringsforslag, som man senere trak tilbage. I september kom forligskredsen frem til, at der alligevel ikke skulle udsættes dyr i skovene. Planerne om indhegning blev opgivet. Nu skal naturen i højere grad styre sig selv, faldne stammer blive liggende og vådområder udvides.

Som man råber i skoven, får man svar, men lytter man til svaret? Det kan man komme i tvivl om, oven på en politisk sæson, hvor byfortætning, højhuse og tilsyneladende mange aarhusianeres oplevelse af ikke at blive hørt i debatten om byens udvikling, har fyldt en del. Stridens symbol blev det kommende højhus ved Mindet. Selv biskoppen kom på barrikaderne, da han frygter, at højhuset ville overskygge domkirken. Måske troede byrådet, at man ved at skære højden med syv meter, kunne bilde både borgere og biskoppen ind, at deres bønner var blevet hørt. Svaret kom til kommunalvalget, hvor byfortætning, højhuse og manglende inddragelse blev ubekvemme valgtemaer for mange politikere. Mindet blev barberet med syv meter, Bundsgaards personlige stemmetal halveret.

Læs også

Del artiklen