Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Den (u)perfekte jul

Artiklens øverste billede
Rebecca Holst Andersen. Foto: Presse

Nu er der snart ikke længe til. Det sidste lys i adventskransen er tændt, og vi kan snart skimte den million, som vi helt sikkert vinder på skrabejulekalenderen lige netop i år.

Lige om lidt er det juleaften, årets måske vigtigste aften - eller i hvert fald den mest fejrede, forberedte og traditionsrige aften, for rigtig mange af os.

Men fordi juleaften planlægges i så god tid, og man tæller ned så længe, så betyder det også, at vi har tårnhøje forventninger til lige netop denne aften. Juleaften er den aften hvor hele familien enes, hvor familiefreden indfinder sig, maden ikke brænder på, børnene opfører sig ordentlig og hvor vi alle får lov til at være sammen med nogen vi elsker. For sådan er det i alle de kendte julehistorier…

Men hvad så når virkeligheden møder alle drømmene og forestillingerne? Hvis børnene resten af året bliver trætte klokken 18, så gør de det også juleaften. Hvis et familiemedlem altid drikker sig fuld og råber, så sker det også i julen.

Jesus blev ikke født i pomp og pragt, nej han blev afvist på herberget og måtte ligge i et madtrug. Julen handler om det lys som blev tændt den (u)perfekte nat i Betlehem og som stadig brænder den dag i dag. 

Hvis værten ikke plejer at kunne lave mad, så er det sjældent at andestegen bliver en succes og hvis man plejer at sidde alene de fleste aftener i året, ja så gør man det nok også juleaften. Men er det nu så skrækkeligt?

Er det en katastrofe, hvis virkeligt menneskeliv erstatter falske glansbilleder? For livet er farvefyldt, menneskeligt og hverken stilrent eller forudsigeligt som alle vores drømme. Jeg tror på ingen måde, at den unge jomfru Maria, dengang den første julenat, tænkte, at det var optimalt at føde i en stald, eller for den sags skyld at tage imod fremmede barselsgæster mens hun sikkert havde både fedtet hår og lugtede af dyr.

Men dét er jo netop en pointe i julen; at Gud slå sig ned i alt det uperfekte – i det menneskelige. Jesus blev ikke født i pomp og pragt, nej han blev afvist på herberget og måtte ligge i et madtrug. Julen handler om det lys som blev tændt den (u)perfekte nat i Betlehem og som stadig brænder den dag i dag.

Om at samles midt i kaos og fejre noget der er langt større end os selv. Julen handler om Guds kærlighed; om at Gud favner os alle – i al vor menneskelighed og (u)perfekthed - også juleaften.

Rigtig glædelig jul.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Del artiklen