Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Med Jette var de gamle mere glade og mætte (end man skulle tro)

Artiklens øverste billede

Ved årsskiftet stempler Jette Skive for sidste gang ud af sit rådmandskontor under loftet på rådhuset. DF’eren genopstillede ikke til kommunalvalget, men var til gengæld at finde på stemmesedlen til regionsrådsvalget. Nok mest af alt for at trække stemmer til partiet.

Valg opnåede hun under alle omstændigheder ikke, og til nytår kan hun lukke sit livs politiske kapitel. Vel og mærke et markant kapitel i aarhusiansk politik. Jette Skive blev Dansk Folkepartis første rådmand. En titel, hun i øvrigt har insisteret på. Rådkvinde eller rådperson er ikke begreber for Skive. Vovet, men langt fra woke. Også på det punkt skiller Skive sig ud fra flokken af akademiserede byrådsmedlemmer og har - for nogle af dem - noget så eksotisk som et helt almindeligt arbejde på sit CV.

Den tidligere frisør er kendt for at sige sin mening, uanset om mikrofonen er tændt eller slukket, og er tilsyneladende bedøvende ligeglad med, hvad man i eller uden for byrådssalen tænker om hende.

Der er ingen tvivl om, at det politiske eftermæle vil være plaget af TV 2-dokumentaren ”Plejehjemmene bag facaden”. Også den sag var sikkert mere nuanceret, end den blev fremstillet, og der var store fejl og mangler i rådhusets håndtering af den. Både på den politiske og på den administrative front.

Embedsværket svigtede, og borgmesteren forduftede, selv om sagen blev en belastning for hele Aarhus. På alle måder en rodet affære, hvor håndteringen overskyggede substansen. Man må derfor håbe, at man i eftertiden også vil få øjnene op for noget af det mere ærværdige, rådmanden har bidraget med. For egentlig har man meget, men slet ikke alt, at takke Jette Skive for - selv om det åbenbart falder mange svært.

Jette Skive fik indført ét telefonnummer, som borgere kan ringe til, hvis der opstår usikkerhed i den svære overgang, når ældre udskrives fra hospitalet til eget hjem. Og efter Skive spredte duften af varm, hjemmelavet mad sig på kommunens plejehjem. Hun gjorde op med de vakuumpakkede måltider, så beboerne i dag kan dufte, hvad der senere vil komme på tallerknerne. I det hele taget gjorde Jette Skive op med institutionaliseringen af plejehjemmene. »Hyg for pokker,« lød ordren fra rådmanden til plejehjemslederne, der skulle sikre en mere hjemlig stemning på plejehjemmene. Indretningen skulle have en rød tråd, laminerede opslag med forskellige skrifttyper skulle pilles ned og vindueskarmene var til planter og ikke papirbunker.

Prisværdigt, men ikke prestigiøst, og modvind fik Jette Skive da også, da hun beordrede gelænderne på gangene pillet ned. Fysioterapeuterne fandt det ikke gangbart.

9 af 10 plejehjemsbeboere i Aarhus er tilfredse med deres plejehjem. 90 pct. er glade for samarbejdet med medarbejderne, viser en dugfrisk undersøgelse. Flertallet tegner altså (heldigvis) et andet billede end den opfattelse man kan få af, hvordan de aarhusianske plejehjem fungerer. Rådmanden kan næppe tilskrives hele æren, men man kan af mange grunde håbe, at der stadig findes typer som hende i magtens top, når man selv bliver gammel.

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbreve for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse, find Aarhus på listen og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.