Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Bundsgaard tvinges fra "Lorteøen" til Lystrup og Løgten

Socialdemokratiets nærmest landsdækkende lammer ved kommunalvalget rammer nu borgmesteren i tredje omgang. Radikale Venstre mener ikke, at Jacob Bundsgaard skal fortsætte som formand for kommunernes interesseorganisation, KL. Han blev valgt i 2017, men må i det nye år se posten gå til den nuværende næstformand, Kalundborg-borgmester Martin Damm fra Venstre.

Nok et nederlag til borgmesteren, men måske timingen er meget god efter den socialdemokratiske valgderoute, hvor partiet mistede tre mandater og Bundsgaard 20.562 personlige stemmer. Der er med andre ord nok at gøre - også på de indre linjer. Bundsgaard har sundet sig og via Facebook forsøgt at opklare, hvordan det kunne gå så galt.

»Jeg vil i de kommende uger og måneder bruge tid på at komme rundt og tale med så mange aarhusianere som muligt – både dem, der har stemt på Socialdemokratiet og dem, der har fundet et andet parti denne gang,« skrev han et par dage efter valget.

Årsagerne til S-tilbagegangen er mange, hvilket også over 200 kommentarer på Facebook-opslaget afslører; byud- eller afviklingen, forholdene på det sociale område, letbanen, klimanøl og oplevet mangel på borgerinddragelse for blot at nævne nogle af de temaer, der gentages.

Det er ikke kun vandflyveren, der har haft gavn af Bundsgaards rolle som formand for KL.

Bundsgaard er digitalt (og coronasikkert) gået i dialog med aarhusianere på de sociale medier i en sjælden set grad. Skal det blive til virkelige møder og reelle, mærkbare forandringer, kræver det et større benarbejde, både i oplandet, på gaderne i Aarhus og ikke mindst på rådhuset. Det kræver også mere tilstedeværelse på borgmesterkontoret og færre møder i KL’s domicil på Amager.

Det er ikke kun vandflyveren, der har haft gavn af Bundsgaards rolle som formand for KL. Vidensniveauet og indsigten på borgmesterkontoret samt i rådhusets topadministration har uden tvivl fået vinger de fire år, borgmesteren har været formand. Man har ikke indtryk af, at specifikke Aarhus-interesser er blevet plejet særligt i KL under Bundsgaards formandskab. Tværtimod har posten bragt Bundsgaard i klemme hjemme i byrådssalen. Det var blandt andet tydeligt, da han som kommunernes repræsentant i sommer skulle forhandle en ny aftale om kommunernes økonomi. På den anden side af forhandlingsbordet i Finansministeriet sad vennen, tidligere Aarhus-borgmester Nicolai Wammen.

Alligevel lykkedes det ikke for Bundsgaard at få de 5,5 milliarder kroner til at løfte kvaliteten på handicapområdet, som han og de andre kommuner havde håbet på. Lokalavisen har skrevet om de kritisable forhold på handicapområdet i Aarhus og Bundsgaard måtte vende hjem uden penge til for alvor at gøre noget ved sagen.

Byrådet skal selv finde pengene, og det går ikke, uden andre områder må bøde. Med formandskabet i KL ved aben sig fast i borgmesterens skuldre.

Bundsgaard mister over en halv million kroner i honorar for formandsposten i KL. Men han vinder mere tid hjemme i Aarhus, og hvis han formår at ændre den socialdemokratiske kurs i Aarhus, kan han måske også vinde nogle af de 20.562 tabte stemmer tilbage.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.