Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Her er fem store udfordringer for Christian Budde

Christian Budde får med sin nye rådmandspost ansvar for et vigtigt område, hvor udfordringerne ikke er misundelsesværdige.

Artiklens øverste billede

Den 40-årige Christian Budde er i fremtiden politisk ansvarlig for Sundhed og Omsorg i Aarhus, herunder især hjemmeplejen og plejehjemmene. Efter valget i sidste uge og de øvrige partiers valg af rådmandsposter, kunne Budde vælge enten Sociale Forhold og Beskæftigelse eller Sundhed og Omsorg.

Begge er magistratafdelinger med store udfordringer og med overhængende risiko for flere møgsager end solstrålehistorier. Men i Sundhed og Omsorg vil der med den rette indsats være flere sejre at hente end i afdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse, om end det netop var her Venstre i den tidlige fase af valgkampen ville finde finansieringen af fremtidens velfærdsudfordringer. Hvis kommunens ikke-vestlige indvandrere kom i beskæftigelse i samme grad som aarhusianere af dansk oprindelse, vil det – mener Venstre – indbringe 1,1 milliarder kroner om året. Hvor mange af pengene, der ville ende i kommunekassen var usikkert og realismen i forslaget endnu mere tvivlsomt. Det konkrete initiativ slipper Christian Budde – måske belejligt – nu for at stå på mål for. Socialdemokraten Anders Winnerskjold overtager partikammeraten Kristian Würtz’ ansvar på den post.

Men udfordringer er der alligevel nok af i Sundhed og Omsorg:

1. Flere ældre

Man taler tit om, at Aarhus er de unges by, men sådan bliver det ikke ved med at være. I løbet af de kommende 10 år ventes der at komme 50 procent flere aarhusianere over 80 år. De ældre bliver dermed den befolkningsgruppe, der vokser mest og behovet for nye plejeboliger vil stige. Kommunen forventer at skulle bygge 425 nye plejeboliger inden 2029 for at holde trit med behovet. I budgetaftalen for 2022 har byrådet afsat 10 millioner kroner årligt til et løft af ældreplejen, ved at ansætte flere fysio- og ergoterapeuter samt efteruddannelse af f.eks. social- og sundhedshjælpere. Forebyggende indsatser, der skal holde de ældre mere friske og nedsætte behovet for ”tungere” og mere omkostningskrævende pleje. Det kan godt være, at det er noget andet at være 80 i dag end for 20 år siden, men ubesværet er ældrelivet ikke, og der er udsigt til et markant øget pres på området, ikke mindst i lyset af, at også mennesker med handicap lykkeligvis lever længere end før.

2. Flugt fra faget

Den udfordring bliver ikke mindre af, at man også i ældreplejen venter massive udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tal for september måtte man i Østjylland opgive at finde en social- og sundhedsassistent 40 procent af gangene, man slog en stilling op. På landsplan vil kommunerne få brug for 42.000 nyansatte sosu-medarbejdere i løbet af de næste fem år. 30 procent af de nuværende social- og sundhedshjælpere vil være gået på pension om 10 år og halvdelen af de studerende på uddannelsen falder fra undervejs. Der venter således Christian Budde en kæmpe opgave i at gøre ældreplejen til en attraktiv arbejdsplads i Aarhus samt at indføre teknologi, der for alvor kan barbere arbejdspuklen.

3 . Kulturen

Sagen om Kongsgården, hvor pleje af yderst kritisabel karakter blev afsløret med skjult kamera, dokumenterede at ikke alle udfordringer i ældreplejen kan løses med flere penge. Det handler også om kulturen blandt de ansatte og kvaliteten i den ledelse, de er underlagt. Kvaliteten i ældreplejen kan ikke løftes, hvis en medarbejders øv-dag kan mærkes i omgangen med de ældre. Dertil kommer, at også dygtige og engagerede medarbejdere mødes af fordomme om, hvordan det er at være ansat i ældreplejen. Det er næppe præstationsfremmende.

4. Det næsten frie valg

Gennem hele livet har vi frie valg, undtagen når vi bliver gamle. I hvert fald i Aarhus, hvor friplejehjem har trange vilkår. Venstre vil give flere aarhusianere mulighed for at vælge mellem et privat eller offentligt tilbud. Det lyder besnærende, men som alle andre rådmandsposter er man underlagt byrådets røde flertal, og her står friplejehjem ikke højest på ønskesedlen. Loven tilsiger, at aarhusianerne skal have mulighed for at vælge minimum et privat plejefirma i stedet for det offentlige. I oktober blev Berits Hjemmeplejes afdeling i Aarhus lukket efter såkaldte kritisable forhold. Aarhus Kommune har desuden været kritiseret for at være svær for private udbydere at arbejde sammen med.

5. Gennemslagskraft

Efter skandalen om Kongsgården er organisationsdiagrammet i Magistraten for Sundhed og Omsorg tegnet om. Sundhedsforvaltningen er delt op i tre forvaltninger med hver sin ansvarlige chef. Plejehjemmene er blevet et mere fokuseret område, og en styregruppe med deltagelse af medarbejdere, pårørende, ældrerådet og beboere skal følge organisationsændringen. Også i embedsværket spiller kultur en afgørende rolle for forandringer. Det mildest talt uskønne forløb om Kongsgården bidrog yderligere til mistanken om, at der på rådhuset er en embedsmandskultur, hvor problemer og møgsager ignoreres for ikke at skade selvforståelsen. Nogen på rådhuset må have vist noget om den dårlige kultur og de manglende ledelsesevner på Kongsgården. Det kræver en stærk rådmand at stå op mod et embedsapparat, der hellere dækker af end rydder op.

Kære Christian Budde. Tillykke ned din nye rådmandspost. Det er et vigtigt område, du får politisk ansvar for, og få vil misunde dig de udfordringer, der venter.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen