Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Gud vil os det godt – også når det ikke går godt

Artiklens øverste billede
Morten Skrubbeltrang. Foto: Privat

Biblen er fuld af fortællinger om folk, der bliver helbredt. Helbredt for deres alvorlige sygdomme, helbredt så de, der ellers var lamme kan gå igen. Ja selv døde vækkes engang imellem op af Jesus i beretningerne i evangelierne.

Og ofte følges helbredelsesfortællingerne af, at det bliver os fortalt, at den, der bliver helbredt kom til tro. Man kan jo godt mene, at det ikke er så mærkeligt, at de kommer til tro når de har oplevet en mirakuløs helbredelse. Og det er jo også godt for dem.

Men hvad skal alle vi andre bruge det til? Alle os, som ikke har oplevet miraklet indtræffe selvom det var det, vi ønskede allermest, selvom vi gjorde, alt hvad vi kunne for vores nærmeste og både bad og tryglede Gud.

Den lever ved at møde andre troende, lever ved at møde Biblens beretninger, gudstjenestens ritualer og salmernes poesi. Den lever i tillid til, at Gud vil os det godt – også når det ikke går godt. 

Hvad kan vi bruge alle de helbredelsesfortællinger til – og hvordan kan vi overhovedet tro? Ja fortællingerne kan lære os at se, at der altid er mere at sige. Selvom vi med vores egne erfaringer ved, at det nu engang går sådan i verden, at den ene bliver rask, den anden dør.

Den ene bliver syg, den anden forbliver ved godt helbred, ja så kan vi godt tro på, at selv når ondskab, sygdom og død tilsyneladende sejrer, så er det ikke det, Gud vil.

Der er mere at sige, og det mere er, at tilgivelse, lindring og liv er stærkere end lidelse og død. Evangelierne og alle beretningerne deri er det glædelige budskab, der leverer modbillederne til en verden, hvor død og ødelæggelse hersker. Jeg kommer ikke til at tro ved at høre om mirakler. Jeg har heller ikke selv oplevet et mirakel, og alligevel lever troen som en grundtone i livet.

Den lever ved at møde andre troende, lever ved at møde Biblens beretninger, gudstjenestens ritualer og salmernes poesi. Den lever i tillid til, at Gud vil os det godt – også når det ikke går godt.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen