Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Rådmandskabaler og interne kampe i Aarhus: Her er valgets største dramaer

Der er udsigt til et ekstraordinært spændende kommunalvalg den 16. november. Både på rød og blå fløj er der usædvanligt meget på spil, og er man til spænding og drama bliver valget – og særligt dagene derefter – værd at købe popcorn til.

Men som alle gode film skal vi først igennem de indledende scener. At Egon kommer ud af fængslet i begyndelsen af en Olsen Banden-film er lige så sikkert, som at borgmesteren fortsat hedder Bundsgaard efter valget. Selv om han forsøger at holde det hemmeligt på sine valgplakater, er han socialdemokrat, men ingen »luset amatør«, som Egon Olsen ville sige.

Hvordan det går partiet, er straks mere usikkert. Efter sigende skulle interne analyser vise, at S får svært ved at fastholde hver eneste stemme fra sidste valg. SF står derimod stærkt på politiske holdninger til kernevelfærdsområderne, hvor socialdemokratiet virker mere famlende. Dertil kommer den verserende minkskandale, som man lokalt forsøger at negligere.

Og vel er der forskel på lands- og lokalpolitik, men mon ikke der er en vælger eller to, der frygter, at den socialdemokratiske magtarrogance flytter over kommunegrænserne. Lev med det!

Endnu mere spændende er det dog at rette blikket mod blå blok. Konservative kan med et stærkt kandidatfelt, og med rygstød fra partiets generelle medvind, få et særdeles godt valg. Partiet gik 2 pct. tilbage ved valget i 2017, så to af de tre nuværende medlemmer af byrådet skyldes partihop, som den seneste byrådsperiode har været så præget af.

Mens der tilsyneladende er ro på C, er det i Venstre, at dette valgs helt store drama skal findes. Christian Budde er ny spidskandidat, efter den nuværende rådmand Bünyamin Simsek blev vraget, og det bliver særdeles interessant, om Budde i valgkampen har formået at slå sit navn tilstrækkeligt fast blandt vælgerne.

Her har Simsek som rådmand for Teknik og Miljø haft en langt stærkere platform, hvor han dygtigt har profileret initiativer på f.eks. infrastruktur og natur. Den almindelige vælger har nok svært ved at hitte ud af, hvilke af disse initiativer der har været bundne opgaver besluttet af et rødt flertal i byrådet.

Budde fremstår som en dynamisk, ny kandidat, og Venstre har hidtil formået - i hvert fald udadtil - at signalere fryd og gammen, Budde og Simsek imellem. Efter sigende er partiet internt præget af resignation. Det forlyder, at man vil være tilfreds med fire mandater efter valget. Fem vil blive betegnet som en kæmpe sejr. I dag har partiet seks.

Det kan til stadighed undre, at Venstre ikke formår at stå stærkere i landets næststørste by. Det burde i langt højere grad kunne appellere til vælgere med postnummer udenfor Ringvejen. Noget må gøres, og det opgør kan komme snart. For hvad sker der i dagene efter valget, hvis det viser sig, at Christian Budde får markant færre stemmer end Bünyamin Simsek eller måske endda færre end en af de øvrige profilerede kandidater? Hvor meget kan partiet så ignorere vælgerne, og hvor længe kan man leve med en måske nedadgående V-kurve?

Der skal ikke mange forskydninger i mandaterne til, før det kan få afgørende betydning for fordelingen af rådmands- og udvalgsposter. Hvem der bliver første- og andenvælger til de attraktive ”ben”, og hvilke ”ben” de vælger, bliver definerende for den næste byrådsperiode og dermed for, hvordan Aarhus styres de næste fire år.

Tror man, at spændingen er udløst, når borgmester Bundsgaard traditionen tro ringer med klokken og lukker valgstedet i rådhussalen den 16. november kl. 20, må man tro om. Dramaet er først lige begyndt, og vælgerne er i den grad med til at skrive slutningen. En ting står klart: happy end bliver det ikke for alle medvirkende. Godt valg.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen