Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Sagen om Søndervangskolen må ikke ødelægge tilliden til vores folkeskoler

Flere regler, mere styring og mere kontrol er ikke løsningen på skandalesager.

Artiklens øverste billede
Historien om Søndervangskolen var den ultimative succeshistorie. Den illusion er nu brast, lyder det fra Christian Budde og Hans Skou. Foto: Christian Lykking

For nogle uger siden kom det frem, at Søndervangskolen i Viby har snydt med skolens afgangsprøver over flere år. Eleverne har blandt andet fået forlænget tid ved afgangsprøverne, ligesom lærerne fik besked om udtrækningsprøver længe for dette reelt var tilladt. Resultatet af dette har været, at Søndervangsskolen kunne bryste sig af nogle særdeles flotte karaktergennemsnit hos deres afgangselever – og taget i betragtning, at skolen har mange tosprogede elever, var historien om Søndervangskolen den ultimative succeshistorie. Den illusion er nu brast.

Det er en alvorlig sag, som vi skal tage meget seriøst. For det er klart, at snyd på ingen måde kan tolereres på vores folkeskoler. Efterhånden tyder det på, at også rådmand Thomas Medom og de øverste cheflag i forvaltningen har begået klare fejl i forbindelse med sagen. Derfor har Venstre nu bedt om at få igangsat en ekstern, uvildig undersøgelse, så vi kan få klargjort hvad der er op og ned i hele historien om Søndervangsskolen. Det, mener vi, er den eneste rigtige vej at gå, hvis vi skal fastholde det høje tillidsniveau til vores folkeskoler – og det skal vi.

Tilbage før sommerferien præsenterede vi i Venstre vores Børn- og Unge-udspil. Her var en af vores mærkesager, at vi ønsker at gøre Aarhus Kommune til en frikommune på skoleområdet. Vi ønsker at sætte vores skoler fri af det statslige bureaukrati, som forhindrer vores folkeskoler i at skabe de bedst mulige lokale løsninger.

Sagen om Søndervangskolen kan måske få nogle til at spørge: »Jamen, er det ikke et klokkeklart eksempel på, at skolerne ikke skal sættes fri. Er det ikke et eksempel på, at vi skal have endnu større kontrol med vores skoler?«. Fra Venstre er svaret et klart nej til begge spørgsmål. Der vil desværre altid være eksempler på områder, hvor tingene bare ikke fungerer. Det kan være et hjemmeplejefirma, der ikke leverer de ydelser, man bør forvente. Det kan være et plejehjem, der ikke behandler borgerne ordentligt. Det kan være en folkeskole, der snyder med afgangseksaminerne.

Fælles for disse historier er, at de blot er enkelte historier ud af mange. De er blot enkelte ”brodne kar” ud af mange reelle succeshistorier. Det skal vi altid have for øje, når skandalesagerne dukker op. For ellers risikerer man hurtigt at falde i den modsatte grøft – og den er fuld af kontrol og styring. Når skandalesagerne rammer, har vi politikere en tendens til at gå i panik. For vi skal jo hurtigst muligt sikre, at sådanne sager aldrig ser dagens lys igen. Så vi indfører flere regler, mere styring, mere kontrol og mere bureaukrati. Alt sammen i håbet om, at vi da så endelig kan få tingene på rette kurs.

Men det er ikke løsningen. For når vi skruer op for regler og bureaukrati, skruer vi også ned for den tid, som medarbejderne kan bruge med de ældre, med de udsatte borgere med skoleeleverne og så videre. Så vi skal slå koldt vand i blodet og huske os selv på, at de enkelte skandalesager ikke må skygge for de mange succeshistorier.

Det er derfor, at vi i Venstre nu har bedt om en uvildig undersøgelse af Søndervangskolen. Fordi vi tror på, at det er den rigtige måde at tilgå udfordringer i det kommunale system. Vi skal til bunds i skandalesagerne, så vi har fuldkommen klarhed over, hvad der er gået galt. Dette samtidig med, at vi har for øje, at der er langt flere succeshistorier end skandalehistorier. Hvis vi husker på det, så får vi løst problemerne samtidig med, at vi opretholder et højt tillidsniveau til vores institutioner. Det er vejen frem for os i Venstre.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen