Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Tak, det er rigeligt...

Artiklens øverste billede
Karen Togsverd Hansen. Pressefoto.

Der findes en sød lille historie om en dreng, der skulle lave risengrød.

Han rørte ihærdigt i gryden, men kunne heller ikke helt dy sig for at smage lidt på den lune mælk af og til. På et tidspunkt kunne han godt se, at han nok havde smagt lige vel meget på mælken – i hvert fald var der ikke nær så meget tilbage i gryden, som da han begyndte.

Derfor foldede han nu hænderne og bad: ”Kære Gud, vil du ikke godt skabe mere grød?” Kort efter kom mælken på kog og begyndte at stige helt op til kanten af gryden, og drengen udbrød: ”Tak, tak, det er rigeligt …”

Vi er mange, der under coronanedlukningen længtes efter samvær og fællesskab, arbejdsliv og skolegang, fester og fødselsdage, rejser og oplevelser.

Mange af os foldede derfor hænderne og bad om, at coronakrisen snart måtte være ovre, så vi kunne få alt det liv tilbage, som vi nu gik glip af.

For der er fuldt gang i samvær og fællesskaber, og der accelereres på arbejde og i fritiden. Det er som om, vi alle sammen er mere end ivrige efter at få indhentet alt det forsømte. 

Nu er Danmark igen lukket op, og mange af os kan stå som drengen i historien og tænke: ”Tak, tak, det er rigeligt …”

For der er fuldt gang i samvær og fællesskaber, og der accelereres på arbejde og i fritiden. Det er som om, vi alle sammen er mere end ivrige efter at få indhentet alt det forsømte.

Og selv om det er skønt, at vi igen kan mødes, arbejde, feste, rejse og dyrke vores fritidsinteresser, så kan det også være lidt overvældende det hele.

Så skal vi huske at give os selv pauser. Pause til en gåtur i naturen eller en stille aften hjemme. Pause til at lytte til et stykke musik eller læse en god bog. Eller hvad med at tage til en gudstjeneste?

»Gudstjenesten giver en mulighed for at puste ud – det er en slags oase, hvor man kan lukke alt ude.« Sådan udtaler kirkegængere i en nyere undersøgelse.

Et sted med ro og fred, siger andre, og så beskriver de på forskellig vis, hvordan de ankommer forpustede, fortravlede og overvældede til kirken, men får foræret et pusterum i gudstjenesten.

På søndag er det Allehelgenssøndag, og der holdes særlige mindegudstjenester i de fleste kirker, hvor vi husker på dem, vi har mistet, og samles om håbet om, at vi er i Guds hånd, hvad enten vi er levende eller døde. Hver søndag er der gudstjeneste i en kirke tæt på dér, hvor du bor.

Hver søndag har sit præg og tema, men altid med mulighed for et pusterum og for at hente mod og kræfter til livet. Du er velkommen.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Aarhus direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Aarhus’ nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Aarhus på listen og tryk tilmeld.
d

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen