Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Jeg ønsker en 20 kilometer lang naturpark

Meget er sket de seneste år. Meget er forandret, men meget er dog også som det plejer - nemlig Fællesrådenes store interesse for udviklingen her i Aarhus Kommune. Det samme gælder for de mange borgere i hele kommunen, som de repræsenterer. 

Artiklens øverste billede
Rådmand Bünyamin Simsek (V). Arkivfoto

Fællesrådene har en stor og betydelig rolle som talerør og repræsentant for lokalområderne. Forankringen skal være på plads, og jeg vil endda gentage mig selv ved at sige, at man som fællesråd er forpligtet til at blande sig. Når det sker på en ordentlig og saglig måde, bringer det typisk gode ting med sig.

Vi har efterhånden talrige eksempler på, hvad god inddragelse kan bringe med sig, for eksempel:

Helhedsplanen for Skanderborgvej med fem strategier, som alle er et resultat af den inddragende proces, der har været, blandt andet gennem en lang række følgegruppemøder med Viby Fællesråd, Viby Kirke og andre lokale aktører.
Samtidig har vi konkret efter høringsperioden reduceret byggehøjder på flere steder langs Skanderborgvej – for at imødekomme ønskerne fra de lokale borgere.

Men vi kan gøre mere. Det er jeg ikke bleg for at anerkende.

Inden længe har vi en række helhedsplaner på vej mod byrådet. De kommende helhedsplaner får et NYT indstillingspunkt, der anbefaler byrådet, at fællesrådet skal være værter for et borgermøde under den offentlige høring, hvor min forvaltning hjælper med dagsorden og afholdelse.

Jeg har også for nyligt foreslået, at vi i kommunens oplandsbyer skal have byudviklingsgrupper, der sammen med Teknik og Miljø skal arbejde for at skabe mere liv i lokalområderne. Det vrimler med ildsjæle, der brænder for de områder, de bor i, og grupperne skal inkludere alle borgere, som har lyst til at være med.

Ansvaret ligger i sidste ende hos byrådet, men – som nævnt – anerkender jeg, at vi kan blive bedre til at invitere helt ind i maskinrummet, når de første ideer fødes. Det skal bidrage til, at bysamfundene i oplandsbyerne også tilbyder nogle af de kvaliteter, vi oplever tættere på bymidten – men på lokale præmisser. For eksempel grønne områder omkring dagligvarebutikkerne eller et idrætsområde, som kan sikre, at vi også bruger væksten til at skabe bedre og mere levende oplandsbyer.

For mig er det derfor helt væsentligt, at inddragelsen og samarbejdet sker med respekt for og med henblik på, at mange flere mennesker flytter til kommunen i de kommende år. Det er ikke en udvikling, vi hverken kan eller bør stoppe. Det er vi derfor forpligtet til at handle på, hvis vi både skal rumme nuværende og fremtidige generationer. Det er et ansvar, som vi bliver nødt til at tage på os.

Byudvikling

Den boligpolitiske redegørelse, som blev præsenteret i august, viste os, at det er nødvendigt, at vi skaber boliger, som folk både har lyst og råd til at bo i . Det er blandt andet også derfor, at jeg i Temaplanen for arealer til alle boligtyper foreslår, at vi skaber mere end 3000 nye parcelhus- og rækkehusgrunde i Aarhus Kommune. Jeg vil have mere fokus på byudvikling i oplandet, og mindre fokus på fortætning i midtbyen, så vi bedre kan rumme børnefamilierne. Det er derfor, at jeg også i den kommende Planstrategi og arbejdet frem mod Kommuneplan 2025 vil sætte et andet fokus end bare på midtbyen, som et flertal byrådet med Socialdemokraterne i spidsen satte i gang med Kommuneplan 2017. Men vi skal tænke bredere end bare boliger. Flere boliger og indbyggere kan kun rummes, hvis rammerne er de rigtige. Infrastruktur, skoler, dagtilbud, og ikke mindst også naturen.

Men byudvikling er ikke kun mursten og asfalt – byudvikling er i lige så høj grad natur. Det er derfor, at jeg med mit meget ambitiøse udspil Vild med Aarhus har lagt op til en grøn rekordinvestering. En investering, som skal give aarhusianerne mere af den natur, vi elsker og nyder.

Jeg ønsker blandt andet, at vi får en grøn ring om Aarhus, der binder naturen sammen gennem ådalene og videre i de eksisterende skove og naturområder.

Jeg ønsker at skabe en grøn kile, som skal forbinde naturperlerne mellem Beder, Malling og Mårslet.

Jeg ønsker, at Ådalen forvandles til en 20 kilometer lang naturpark.

Vi er desuden allerede godt i gang med at realisere det ambitiøse mål om at plante 10.000 nye bytræer og helt generelt at skabe en grønnere by og kommune.

Infrastruktur

Når det så er sagt, må vi også erkende, at udvikling af infrastrukturen er en forudsætning for, at vi kan binde hele kommunen sammen. Jeg har haft fornøjelsen af at tage første spadestik til udvidelsen af Viborgvej – et projekt, som vi i mange år har ønsket at kunne realisere. Og nu gør vi det.

Marselistunnellen og Giber Ringvej er andre eksempler på kæmpestore projekter, som vil gøre det lettere at færdes i Aarhus Kommune. Men kommunens mange bindeled udgøres ikke kun af de helt store projekter – det er i lige så høj grad de helt lokale. Lige fra den enkelte fodgængerovergang til cykelstien, der gør det mere sikkert for bløde trafikanter. I sidste uge tog vi første spadestik på cykelstien fra Solbjerg til Tranbjerg. Et projekt, der gør det muligt at komme sikkert på cykel helt fra Solbjerg til Dokk1 i midtbyen. Det er sket med stort engagement fra borgerne i Solbjerg.

Samarbejdsaftalen mellem Aarhus Kommune og Fællesrådene, trænger til at blive revideret og styrket. Jeg foreslår at det bliver mere præcist og forventnings afstemt. Helt konkret kunne det være at der blev indskrevet ”Det skal ske ved at Fællesrådene og andre væsentlige aktører, inddrages i sagsbehandlingen af nye forhold og ændringer af eksisterende forhold på det tidspunkt, forvaltningen har afklaret, at disse ikke er udelukket”

Vi er sammen er del af noget større.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen