Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Alle helgens dag

Artiklens øverste billede
Maja Søgaard Blokager. Foto: Presse

»At gå igennem en sorg er at komme overens med en forandret verden.«

Sådan udtalte forfatteren Charlotte Bork Høvsgaard, otte år efter at hendes mand, Thomas, pludseligt døde af cancer i en alder af 42 år.

Da han døde, formulerede Charlotte en dødsannonce over Thomas til avisen, og hun tænkte på samme tid, at der også kunne indrykkes en dødsannonce over hende.

Charlotte fortæller følgende i forhold til at miste sin ægtefælle: »Alt det liv, jeg havde delt med Thomas, var jeg blevet alene om at erindre, og den Charlotte, jeg var med ham, var nu borte.«

Min erfaring som præst er, at vi aldrig kommer over tabet af et elsket menneske, men med tiden kommer vi igennem tabet og lærer at leve med det. Chokket fortager sig og man er ikke længere helt blind af sorg. 

I vores samliv med andre kan det ikke undgås, at vi kommer til at opleve tab af mennesker, som vi holder af og elsker.

Når det sker, så mister vi, som Charlotte beskriver det, samtidig en del af vores identitet, for den person vi var og den relation, som vi havde til den døde, er nu for altid væk.

Det er et livsvilkår, uanset hvem vi har mistet og om døden kom pludseligt eller til sidst syntes som en lettelse efter et langt sygeforløb.

Når vi mister, så river sorgen i os. Vores ord kommer ofte til kort og tiden efter dødsfaldet kan virke ubærlig, for vi har jo mistet et menneske, som vi synes, var uundværligt.

Min erfaring som præst er, at vi aldrig kommer over tabet af et elsket menneske, men med tiden kommer vi igennem tabet og lærer at leve med det. Chokket fortager sig og man er ikke længere helt blind af sorg.

Den desperate første sorg afløses typisk af en slags taknemmelighed for det, der havde været.

Som vi alle dog også ved, så kommer der efter et dødsfald mørke dage, og det kan være meget svært at bevare modet, når vi mangler en elsket person. Som svar på det hører vi Jesu saligprisninger fra Matthæusevangeliet kap. 5 i kirkerne på søndag.

At være salig betyder, at vi alle er set og husket af Gud. Det giver os på samme tid et håb om, at dem, vi har mistet, også er i Guds varetægt, når vi mennesker ikke længere kan holde fast i hinanden.

Jesu svar til vor sorg er altså et håb – håb for vore døde og os, der skal leve uden dem – at vi kan lade Vorherre tage over, når livet slutter, og finde hvile hos ham.

På søndag, Alle helgens dag, mindes vi dem, vi har mistet igennem tiden med stemningsfulde gudstjenester i landets kirker. Vel mødt.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen