Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Würtz’ tid som rådmand har været grumset. Men hans exit efterlader ét klart svar

Artiklens øverste billede

Den socialdemokratiske rådmand Kristian Würtz forlader byrådet ved årsskiftet for i stedet at blive direktør i Brabrand Boligforening. Her sagde den tidligere direktør Keld Laursen op i sommer, blandt andet på grund af et betændt samarbejde med Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, som Würtz i øvrigt har været rådmand for. Rådmandsperioderne har været jævnt ujævne.

Würtz, der kom i byrådet i 2006, var som rådmand øverste politiske ansvarlig for flere omfattende skandalesager i Teknik og Miljø. Ledende medarbejdere handlede stort ind til seminarer i sommerhuse. En direktør blev dømt i en sag om bestikkelse, hvor kommunens leverandører samtidig var sponsorer i direktørens nordjyske badmintonklub, ligesom der blev smørret med billetter til bl.a. Eros Ramazzotti uden skyggen af scusi. Undskyldninger var der heller ikke mange af, da en gruppe medarbejdere blev uretmæssigt fyret i afdelingen. Skandalerne gjorde, at Teknik og Miljø ikke var nogen vildt eftertragtet rådsmandspost ved konstitueringen efter sidste kommunalvalg. Venstre måtte da også vende skråen flere gange, inden Bünyamin Simsek begyndte et omfattende oprydningsarbejde.

Det var også Kristian Würtz, der som teknikrådmand kastede sig på knæ og fra gulvet på et børneværelse med legetøjsbiler forsøgte at illustrere, hvor mange biler der ville forsvinde fra Randersvej, når letbanen engang kom i drift. Kransekage, effekt og argumenter tørrede hurtigt ud.

Würtz fortsatte om rådmand for sociale forhold og beskæftigelse, men stinkende sager hang ved. Det handlede bl.a. om vold og kritisabel pleje på bosteder samt forkastelig behandling af familier med børn med handicap.

Det bør ikke kun interessere socialdemokrater, hvem der er partiets kronprins.

I Brabrand har Kristian Würtz omsider chancen for at gøre rent bord i en boligforening, hvor der ved gud er meget at gøre. Her bliver Würtz heller ikke yderligere hæmmet af, hvad der ligner en kultur blandt topembedsmænd på rådhuset; fornægtelse af frygtelige faktiske forhold, der strider mod egen forfængelighed og ophøjede selvopfattelse, gør at møgsager pakkes så meget ind, at de bliver endnu grimmere end selve indholdet. Ligesom når ungerne slæber hjemmelavede gaver hjem fra børnehavens juleværksted; en voksen på rød stue burde have bremset projektet allerede fra begyndelsen.

Om end der også har været gode resultater og vigtige initiativer, efterlader Würtz et rodet indtryk. Men hans exit fra aarhusiansk politik skaber omsider klarhed i den socialdemokratiske arverækkefølge; det er den ambitiøse komet Anders Winnerskjold, der er den egentlige kronprins i partiet, hvilket blev understreget, da både Nicolai Wammen og partiets nestor Thorkild Simonsen valgte at hjælpe med den traditionelle (men tvivlsomt bæredygtige) rose-uddeling, da Winnerskjolds kampagne blev skudt i gang.

Det bør ikke kun interessere socialdemokrater, hvem der er partiets kronprins. Hvis Winnerskjold også arver Würtz’ titel som 1. viceborgmester, er det i teorien ham, der må passe på byen, hvis Bundsgaard fastholder sit KL-formandskab og dermed lægger yderligere afstand til borgmesterkontoret og det trivielle fnidderfnadder hjemme i den aarhusianske andedam.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen